De sidste 10 års gymnasiereformer har foranlediget en stor efterspørgsel på ledelse i de danske gymnasieskoler. Selvejereformen 2007 gør det i stigende grad nødvendigt for topledelsen, rektorer og direktører at orientere sig strategisk udadtil i forhold til bestyrelse, andre uddannelsesinstitutioner og det lokale politiske liv. Ledelsesreformen OK13, hvor arbejdstilrettelæggelsen ikke bygger på kollektive aftaler, men på individuelle forhandlinger mellem formelle ledelsesrepræsentanter og de enkelte lærere, nødvendiggør bl.a. en lang række ekstra medarbejder- eller dialogsamtaler. Og siden indholdsreformen i 2005 er behovet for ”ny mellemledelse”, dvs. varetagelse af nye mere uformaliserede og ad hoc-prægede projektstyrings- og koordineringsopgaver støt vokset bl.a. i forbindelse med det faglige samspil, studieretningsplanlægningen, udviklingsopgaver og prioriterede indsatsområder som IT, inklusion og studieværksteder eller lektiefængsler, som nogle elever kalder dem. Ledelsesrummet er blevet mere varieret og samtidig mere komplekst. Der er med andre ord dukket mange nye (mellem-) lederopgaver op, der skulle give mange nye muligheder for nye former for karriereudvikling og avancement blandt gymnasiets lærere.