Forskningsdatabase
Abstract

Denne baggrundsrapport er en del af dokumentationen af projektet ”Relationskompetence og Klasse- ledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og danner grundlaget for erfaringsopsamlingsrapporten. ROK-projektet er et udviklingsprojekt, som gør brug af aktionsforskningsmetoder, og tilstræber, at de deltagende lærere er under en udbytterig forandrings- og læreproces. ROK-projektet vil skabe forandringer med fokus på handlingsændringer og bevidsthed. Det grundlæggende fokus på klasseledelse og relationer udforskes i projektet og afprøves via konkrete aktioner (en form for pædagogiske eksperimenter) formuleret og igangsat af projektdeltagerne, dvs. de enkelte lærere og teamene i samarbejde med de tilknyttede forskere. Relationspædagogikken og klasseledelse anskues ud fra to perspektiver; set fra lærersiden og set fra elevsiden: At kvalificere gymnasielærernes undervisningspraksis gennem almendidaktisk refleksion og analyse af egen undervisningstilgang. Det vil sige specifikt at sætte læreren i stand til at identificere opmærksomhedsområder, problematikker og/eller dilemmaer og forbinde disse til en styrkelse af klasseledelses- og relationspædagogiske kompetence. At belyse gymnasielevers oplevelse af undervisningen, med henblik på at informere lærerens almendidaktiske indblik i elev-forforståelser og elevforudsætninger. ROK-projektet er et aktionsforskningsprojekt med forskere tilknyttet fra Aarhus Universitet, CUDiM og den praktiske del er gennemført i samarbejde med gymnasieskolerne Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skive, hvor 16 lærere i alt har deltaget, otte lærere fra hver af de to skoler samt 84 elever. Projektet startede i september 2014 og er afsluttet i foråret 2017.

Fakta
Titel
Baggrundsraport. Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt
Forfatter(e)
Lea Lund og Mette Boie
Udgiver
Center for Undervisningsudvikling og Digitale medier, Aarhus Universitet
Udgivelse
Genre
Forskningsrapport
Omfang, antal sider
166
Udgivelsesår

Seneste magasin

Magasin #36

Magasin #36

 er ude nu

Når vi mennesker som en anden geologisk kraft forandrer kloden, må dannelse handle om andet og mere end os selv - er vi på vej mod en grøn dannelse?

Læs desuden om
Matematik: Særligt algebra gør ondt på eleverne Års- og eksamenskarakterer: der er forskel
Magasin #35
Magasin #34
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.