Siden 1845 har almendannelse været målet for dansk gymnasieundervisning. Hvordan har det kunnet gå til,at begrebet har bevaret sin funktion i så forskellige samfundsformersom landbrugssamfundet, den industrielle periode og i vore dages videnssamfund? Det er dette spørgsmål som afhandlingen søger et svar på. Bogen stiller en række overordnede spørgsmål: Hvilke funktioner havde almendannelsen i det almene danske gymnasium fra 1770erne til 2000, hvordan ændrede begrebets indhold sig, efter hvilke forbilleder og med hvilke konsekvenser for fag række og pædagogik? Teoridannelsen bag arbejdet er inspireret af Niklas Luhmann, og det danske stof placeres i en international, overvejende tysk filosofi - og pædagogikhistorisk kontekst. Hovedtesen er, at brugen af almendannelse har præget den gymnasiale udvikling i en særlig dansk retning, og at det derfor er vigtigt at kende begrebets historiske funktioner – ikke mindst i den aktuelle reformproces.