Denne afhandling undersøger udvikling af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet (stx) efter reformen i 2005. Afhandlingen bygger på den opfattelse, at læring i vid udstrækning er en sproglig proces: at det kognitive og det sproglige er to sider af samme sag. Specielt skriftsproget anvendes som medierende redskab til at lagre den kulturelt overleverede viden og til innovativ overskridelse af denne. Fokus i afhandlingen er på skriftsproget og er i den forstand lingvistisk. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil. Afhandlingen har endvidere et didaktisk og normativt sigte, fordi det inden for rammerne af denne diskurs vil være muligt at tale om, hvordan skriveundervisningen i fag og fagligt samspil kan tilrettelægges, så elevernes innovative evner udfordres.