Denne artikel præsenterer en undersøgelse af, hvilken betydning et øget fokus på kropsligheds- og bevægelsesorienteret dannelse i gymnasiet kan have for unge mennesker, og hvordan idrætsfaglighed kan være med til at skabe rum herfor. I løbet af undervisningstimer, hvor en helhedsorienteret bevægelsespraksis kaldet Almen Kropsforståelse blev udviklet og afprøvet, undersøgte vi elevers oplevelser med at fokusere på krop og bevægelse. I artiklen præsenteres uddrag fra empiri, der er indsamlet i form af ’lived experience descriptions’ (oplevelsesbeskrivelser) og ’close observations’ (nære observationer). Empirien fortolkes med et henholdsvis krops- og bevægelsesfænomenologisk perspektiv ved hjælpe af begreber beskrevet af Maurice Merleau-Ponty og Maxine Sheets-Johnstone og et sociologisk perspektiv med begreber fra Hartmut Rosa. Med afsæt i elevernes beskrivelser, finder vi grundlag for at pege på, hvad det kunne betyde at etablere et rum i gymnasiet, hvor der er plads til ro, kropslige oplevelser og et holistisk bevægelsesorienteret fokus. Ved at vende opmærksomheden mod kroppen, kan eleverne opleve erfaringer med det Sheets-Johnstone beskriver som I can, hvilket betyder at eleverne opdager og udvikler deres handlemuligheder. Ved at opbygge elevernes repetoire af I can, kan også deres sense of agency, i betydningen at de gennem kropslige erfaringer opbygger en følelse af sig selv som handlekraftige individer, styrkes. Samtidig ser vi, at Almen Kropsforståelse skaber rum og rammer i elevernes hverdag, hvori de kan mærke og træne deres evner til at opleve resonans i betydningen en relationsmodus, hvori subjekt og verden gensidigt berører og transformerer hinanden, som en modvægt til det accelererende samfund, de lever i. Ved at afprøve Almen Kropsforståelse som en del af idrætsfagets indhold har vi i undersøgelsen fokuseret på, hvordan idrætsfaget som kontekst kan bidrage til et øget fokus på den oplevelsesmæssige dimension af krop og bevægelse i unge menneskers liv. Med afsæt heri åbner denne artikel op for videre forskning i, hvordan vi fremover kan tilgå ungdommens dannelse såvel som trivsel med et mere helhedsorienteret perspektiv.