Forskningsdatabase
Abstract

Artiklen undersøger, hvordan sproglig opmærksomhed og flersprogethedsdidaktikken indgår i det danske sprogcurriculum i grundskolens 9. klasse og ved overgangen til det tværsproglige forløb Almen Sprogforståelse (AP) på de gymnasiale uddannelser. Datagrundlaget er gældende curriculære dokumenter for grundskolens obligatoriske og fakultative sprogfag og AP-forløbet. Artiklens indholdsanalyse (Mayring, 2014) tager udgangspunkt i to modeller, der er udviklet i rammen af PE-LAL-projektet (Daryai-Hansen et al., 2022): (1) en operationalisering, der med afsæt i van Lier (1998, 2004) skelner mellem en praktisk (PSO), metasproglig (MSO) og kritisk (KSO) sproglig opmærksomhed, der kan rettes mod alle sproglige niveauer (Daryai-Hansen et al., 2019), herunder et transversalt sproglæringsniveau, og (2) en operationalisering af flersprogethedsdidaktikken, der fremhæver hjemmesprog ud over dansk, og er baseret på Candelier et al. (2010), der skelner mellem tre pluralistiske tilgange til sprog (den integrerede sprogdidaktik, interkomprehensionsdidaktikken samt den sproglige opmærksomheds- og anerkendelses-didaktik). Analysen peger på et potentiale i det danske sprogcurriculum, især i AP, dog med tydelige begrænsninger, især i grundskolens store sprogfag dansk og engelsk. Kort sagt manifesterer der sig i grundskolens sprogfag en nogenlunde ligevægt mellem PSO og MSO, mens MSO i 2020 stadig tydeligt prioriteres i AP. KSO er fraværende. I grundskolen ligger fokus på tekstniveauet, det sociolingvistisk/ pragmatiske niveau og sproglæringsniveauet, mens de fleste sproglige niveauer til en vis grad vægtes i AP-forløbet. Den integrerede sprogdidaktik inkluderes i grundskolen til dels og tydeligt i AP, mens de andre pluralistiske tilgange og elevernes hjemmesprog er mere eller mindre fraværende eller begrænses til en integration af de skandinaviske sprog (i dansk) samt latin/græsk (i AP).

Fakta
Titel
Sproglig opmærksomhed og flersprogethedsdidaktik : det danske sprogcurriculum ved overgangen fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser
Forfatter(e)
Petra Daryai-Hansen, Line Krogager Andersen
Udgiver
Institut for Design, Medier og UddannelsesvidenskabCenter for Grundskoleforskning
Udgivelse
Vol. 12, nr. 1, 2024
Genre
Tidsskriftartikel
Omfang, antal sider
20
Udgivelsesår
2024

Seneste magasin

Magasin #36

Magasin #36

 er ude nu

Når vi mennesker som en anden geologisk kraft forandrer kloden, må dannelse handle om andet og mere end os selv - er vi på vej mod en grøn dannelse?

Læs desuden om
Matematik: Særligt algebra gør ondt på eleverne Års- og eksamenskarakterer: der er forskel
Magasin #35
Magasin #34
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.