Et af målene med den nye (2005) gymnasiereform er at gøre eleverne mere selvstændige – at udvikle dem fra gymnasieelever til universitetsstuderende. Hertil knytter sig en række (erhvervsgymnasiale) kvaliteter, som de helst skal supplere med: de skal blive mere kreative, mere innovative, mere vidensopsøgende og mere opfindsomme. På tilsvarende vis skal lærerne lære at blive mere coachende (for elevernes læring/kompetenceudvikling), mere engagerede (i gymnasiets organisatoriske udvikling og konkurrenceposition) og mere fleksible (i forhold til de nye teamsamarbejder på tværs af fagene) – kort sagt ildsjæle og konsulenter frem for privatpraktiserende klasselærere. Men hvordan ser eleverne og lærerne egentlig sig selv i fremtidens gymnasium? Hvordan orienterer de sig i forhold til de nye krav og roller? Og hvordan kan disse aktører på sigt tænkes at drive reformen fremad – eller tilbage?