Kulturen på de gymnasiale uddannelser trækker de unge væk fra provinsen. Der er høj status i at ville flytte til en større by, og vælger de unge alligevel at blive, er det forbundet med tab af værdighed. Både uddannelsessystemet og den enkelte gymnasielærer kan dog gøre noget for, at storbyen ikke fremstår som den eneste rigtige vej videre efter gymnasiet.
Hvilke forestillinger om gymnasielærerprofessionen findes hos gymnasieelever, hvad karakteriserer deres faglige interesser og overvejelser om valg af uddannelse? Det er et af arbejdsspørgsmålene i rapporten fra KU og resultaterne peger blandt andet på, at 11 % af gymnasieeleverne (8 elever) svarer ’ja’ til, at de kunne forestille sig at blive gymnasielærer på et tidspunkt. 66 % (48 elever) svarer ’nej’ på spørgsmålet, og 22 % (16 elever) svarer ’ved ikke’.
Alle forældre på tværs af sociale klasser er optagede af, at deres børn får en god uddannelse, sådan skriver Mette Pless og Tilde Mette Juul blandt andet i deres artikel om forældres betydning for unges uddannelsesvalg. De skriver også at en gennemgående tendens blandt forældre er, at de lægger op til, at de unge skal vælge efter lyst og interesse – så længe de retter fokus mod en ungdomsuddannelse. Det er gennemgående for stort set alle forældre på tværs af uddannelsesbaggrunde, omend kortuddannede forældre er mere optagede af jobsikkerhed og uddannelsesmobilitet end andre forældre.
Afhandlingen konkluderer, at unges motiver og valgprocesser er særligt påvirket af en uddannelsespolitisk rationalitetsforståelse samt strukturelt betingede muligheder i uddannelsessystemet. Men på den anden side er der også spor af, at de unge tænker ud fra motiver, som overskrider de dominerende forståelser af det rationelle valg.
Rapporten fremlægger erfaringerne fra følgeforskningsprojektet ‘Fremtidens valg og vejledning.’ Resultaterne peger på, at de unge tillægger uddannelsesvalget stor betydning, sideløbende med at et stærkt fokus på uddannelse som kvalificering til arbejdsmarkedet samt en øget præstations – og hastighedsorientering betyder, at unges valgmotiver får en mere strategisk karakter. De bliver mere
fokuserede på at holde ’døre’ åbne og træffe ’sikre’ valg.
Geovidenskab A har i sommeren 2015 udklækket de første studenter. Faget har status af forsøgsfag, og derfor er det interessant løbende at undersøge, hvordan faget udvikler sig, hvordan lærerne griber undervisningen an og hvordan eleverne oplever faget.
Denne publikation udgør midtvejsrapporten for følgeforskningen til projektet ‘Fremtidens valg og vejledning’. Rapporten vil have fokus på problemstilling 2 for følgeforskningen: Unges uddannelsesvalg.
Afsættet for denne undersøgelse er, at der er behov for at styrke de unges karrierelæring gennem gymnasietiden. Det handler om de unges formåen i relation til at kunne reflektere og/eller handle på deres valg, forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.
This Dissertation is based upon a longitudinal qualitative study in which 38 students’ choices of higher education in general, and science, engineering and mathematics (STEM) study programmes in particular, are investigated.