Gymnasiet sender provinselever direkte mod storbyen

Mikkel Kamp

Kulturen på de gymnasiale uddannelser trækker de unge væk fra provinsen. Der er høj status i at ville flytte til en større by, og vælger de unge alligevel at blive, er det forbundet med tab af værdighed. Både uddannelsessystemet og den enkelte gymnasielærer kan dog gøre noget for, at storbyen ikke fremstår som den eneste rigtige vej videre efter gymnasiet.

Genre: formidingsartikel | Omfang: 4 sider | Årstal: 2020

Læs mere

Forestillinger om og veje til at blive gymnasielærer

Dorte Christiansen Elmeskov & Christine Holm

Hvilke forestillinger om gymnasielærerprofessionen findes hos gymnasieelever, hvad karakteriserer deres faglige interesser og overvejelser om valg af uddannelse? Det er et af arbejdsspørgsmålene i rapporten fra KU og resultaterne peger blandt andet på, at 11 % af gymnasieeleverne (8 elever) svarer ’ja’ til, at de kunne forestille sig at blive gymnasielærer på et tidspunkt. 66 % (48 elever) svarer ’nej’ på spørgsmålet, og 22 % (16 elever) svarer ’ved ikke’.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 33 sider | Årstal: 2019

Læs mere

Forældres betydning for unges uddannelsesvalg og inddragelse i vejledningen

Mette Pless og Tilde Mette Juul

Alle forældre på tværs af sociale klasser er optagede af, at deres børn får en god uddannelse, sådan skriver Mette Pless og Tilde Mette Juul blandt andet i deres artikel om forældres betydning for unges uddannelsesvalg. De skriver også at en gennemgående tendens blandt forældre er, at de lægger op til, at de unge skal vælge efter lyst og interesse – så længe de retter fokus mod en ungdomsuddannelse. Det er gennemgående for stort set alle forældre på tværs af uddannelsesbaggrunde, omend kortuddannede forældre er mere optagede af jobsikkerhed og uddannelsesmobilitet end andre forældre.

Genre: Artikel | Omfang: 4 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Det ‘sikre’ valg i en uvis fremtid: En sociologisk analyse af unges motiver for valg af ungdomsuddannelse

Tilde Mette Pless

Afhandlingen konkluderer, at unges motiver og valgprocesser er særligt påvirket af en uddannelsespolitisk rationalitetsforståelse samt strukturelt betingede muligheder i uddannelsessystemet. Men på den anden side er der også spor af, at de unge tænker ud fra motiver, som overskrider de dominerende forståelser af det rationelle valg.

Genre: afhandling | Omfang: 391 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv

Mette Pless, Tilde Mette Juul & Noemi Katznelson

Rapporten fremlægger erfaringerne fra følgeforskningsprojektet ‘Fremtidens valg og vejledning.’ Resultaterne peger på, at de unge tillægger uddannelsesvalget stor betydning, sideløbende med at et stærkt fokus på uddannelse som kvalificering til arbejdsmarkedet samt en øget præstations – og hastighedsorientering betyder, at unges valgmotiver får en mere strategisk karakter. De bliver mere
fokuserede på at holde ’døre’ åbne og træffe ’sikre’ valg.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 215 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Unges uddannelsesvalg i tal

Tilde Mette Juul & Mette Pless

Denne publikation udgør midtvejsrapporten for følgeforskningen til projektet ‘Fremtidens valg og vejledning’. Rapporten vil have fokus på problemstilling 2 for følgeforskningen: Unges uddannelsesvalg.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 94 sider | Årstal: 2015

Læs mere

”Det gav mig en idé om, at min fremtid ikke står skrevet i sten”. Midtvejsevaluering af forsøg med karrierelæring i gymnasiet

Noemi Katznelson & Astrid Lundby

Afsættet for denne undersøgelse er, at der er behov for at styrke de unges karrierelæring gennem gymnasietiden. Det handler om de unges formåen i relation til at kunne reflektere og/eller handle på deres valg, forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 90 sider | Årstal: 2015

Læs mere

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter gymnasiereformen

Mikkel Bergqvist (Projektleder)

Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.

Genre: Rapport | Omfang: 71 sider | Årstal: 2012

Læs mere

Students’ Narratives, Negotiations, and Choices: A longitudinal study of Danish students’ transition into higher education science, engineering and mathematics

Henriette Tolstrup Holmegaard

This Dissertation is based upon a longitudinal qualitative study in which 38 students’ choices of higher education in general, and science, engineering and mathematics (STEM) study programmes in particular, are investigated.

Genre: Ph.d.-afhandling | Omfang: 239 sider | Årstal: 2012

Læs mere

Køn og vejledning

Sine Lehn-Christiansen

De billeder af uddannelserne, som vejledningen formidler til de unge, kan rumme skjulte kønsklichéer. Et nærmere kig på Undervisningsministeriet digitale uddannelsesguide afslører fx, at forestillingen om pigefag og drengefag lever i bedste velgående. Sine Lehn-Christiansen fra Roskilde Universitet har foretaget en kritisk læsning af uddannelsesguiden.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 8 sider | Årstal: 2010

Læs mere

Taberdrenge og vinderpiger

Mette Lykke Nielsen

Siden 1980’erne har pigerne domineret uddannelsessystemet. Det har skabt en bekymring for den gruppe drenge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Dem, der i nogle sammenhænge kaldes for ’taberdrenge’. Men hvad med pigerne, er de alle sammen vindere? Og hvad er forklaringen på pigernes dominans? Det giver Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning nogle bud på.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 12 sider | Årstal: 2010

Læs mere

Det naturlige valg? En analyse af unges valg af tekniske og naturvidenskabelige fag og uddannelser

Cathrine Jespersen Jensen

Baggrunden for denne ph.d-afhandling skal ses i lyset af den svigtende interesse for og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige fag. Det er en problemstilling, der har eksisteret i mere end 40 år, og i dansk sammenhæng begyndte der for alvor at komme fokus på problematikken i midten af 1990’erne.

Genre: Ph.d.-afhandling | Omfang: 373 sider | Årstal: 2006

Læs mere

Niende klasse og hvad så? – en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Mette Pless & Noemi Katznelson

Mette Pless og Neomi Katznelson undersøger i rapporten unges uddannelsesvalg efter grundskolen og ikke mindst om en række forsøg med brobygning og vejledning i 8. og 9. klasse. Emnerne spænder fra de unges drømme og forestillinger om deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse til konkrete erfaringer med forældresamarbejde, vejledning, praktik osv.

Genre: Rapport | Omfang: 96 sider | Årstal: 2005

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs 2004

I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.

Genre: Statistisk materiale | Omfang: 351 sider | Årstal: 2004

Læs mere