Medieforestillinger: En historisk, diskursteoretisk og –analytisk undersøgelse af pædagogiske tekster i og omkring mediedimensionen i gymnasiets danskfag i perioden 1970-2010

Jesper Tinggaard Svendsen

Denne afhandling handler om de forskellige måder at se på medier på, der har præget gymnasiets danskfag fra den første åbning mod inddragelsen af denne dimension i 1971 og frem til i dag. Hensigten er at tydeliggøre, hvordan mediedimensionen i denne periode netop har været medie for modsatrettede pædagogiske og ideologiske tilgange, og i forlængelse heraf hvordan forestillingen om relationen mellem medier, borger og samfund har haft forskellige udlægninger.

Genre: Ph.d.-afhandling | Omfang: 241 sider | Årstal: 2011

Læs mere