Er det et problem at opbygge et system, hvor elever bliver afvist ved et gymnasium på baggrund af deres etnicitet? Ja, konstaterer forskerne Ane Qvortrup og Camilla Kølsen Petersen fra Syddansk Universitet. De mener, at sådan et system er med til at inkludere eller ekskludere elever på baggrund af bestemte prædikater: deres etniske ophav.
Der er ingen nævneværdige forskelle at finde på gymnasieelever som er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. Det er den umiddelbare konklusion fra uddannelsesforsker Ane Qvortrup. Forsker Bolette Moldenhawer slår på, at vi burde bruge tiden på, hvad der sker i interaktionen mellem unge, i stedet for at tale om, at der er mange indvandrere i klasserne.
Rapporten undersøger hvilke erfaringer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund gør, når de bevæger sig igennem det danske uddannelsessystem.
Center for Ungdomsforsknings bog om unge nydanskere i Danmark. Især kapitel 6 beskæftiger sig med disse unge i uddannelsessystemet bl.a. i gymnasiet og hf.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal om uddannelsestemaer som ressourcer, etnicitet, it i skolen, specialundervisning, overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald, arbejdstidsundersøgelser samt livslang læring. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster.
Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
I artiklen tager Mons Bissenbakker Frederiksen fat i skævheder i skolen. Disse skævheder ses når piger klarer sig bedre end til drenge, og etnisk danske elever klarer sig bedre end de tosprogede.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
Publikationen giver et overblik over uddannelsesniveauet og uddannelsesmønstrene for indvandrere/efterkommere og at sammenligne disse med den øvrige befolkning. Kapitel 6 præsenterer statistikkerne for ungdomsuddannelserne, herunder også de gymnasiale uddannelser.