Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.
Denne afhandling handler om de forskellige måder at se på medier på, der har præget gymnasiets danskfag fra den første åbning mod inddragelsen af denne dimension i 1971 og frem til i dag. Hensigten er at tydeliggøre, hvordan mediedimensionen i denne periode netop har været medie for modsatrettede pædagogiske og ideologiske tilgange, og i forlængelse heraf hvordan forestillingen om relationen mellem medier, borger og samfund har haft forskellige udlægninger.
Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Artiklen påpeger at kanondidaktik kan revitaliseres, hvis den tænkes inden for rammerne af en mediedidaktik, der anerkender tidens komplekse medievirkelighed og lægger
vægt på elevproduktion.
Hvordan kan man forstå litteraturundervisningens situation i gymnasiet og hvordan man bidrage til at undervisningen kan fornys?
Danskfaget på de gymnasiale uddannelser blev ændret med reformen i 2005. Rapporten samler op på de første erfaringer med dansk på hhx, htx og stx efter det første hold af studenter dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
In this dissertation it will be examined whether, and according to which aim, one may integrate media pedagogical mother tongue education or standard language education with H.C. Andersen fairytales.
Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?