Artiklen undersøger individualiseringen som en af samtidens socialiseringsformer. Dette gøres med technofesten som eksempel.
Selvdannelse og nye former for socialitet – technofesten som eksempel
Lars Geer HammershøjLæs mere →
Artiklen undersøger individualiseringen som en af samtidens socialiseringsformer. Dette gøres med technofesten som eksempel.
På baggrund af et empirisk studie diskuterer denne rapport lærernes motivation til og oplevelser med forsøgsarbejde samt rammerne og potentialerne for forsøgsarbejde. Der argumenteres for, at systemændringer er ønskværdige, og at disse primært sker via ændringer i lærerpraksis.
Globaliseringen og videnssamfundets fremkomst har skabt opbrud i uddannelsesdiskurserne. I denne artikel diskuteres de problemer, dette opbrud har medført. Der fokuseres især på hhx, htx og stx. Spørgsmålet er, hvordan disse uddannelser kan tilpasse sig udviklingen?
Individets vilje er kilden til samfundets udvikling. Denne sociologiske antagelse underbygges af forskningsresultater, som viser, at de unge, som er mest fokuseret på deres personlige målsætninger, samtidig er dem, der er mest indstillet på at gøre noget for fællesskabet.
I artiklen tager Kjeld Rasmussen fat i forskellen mellem de “bløde” naturfag (biologi og geografi) og de “hårde” (fysik og kemi). Han forsøger at finde en løsning på rekrutteringsproblemerne i de hårde fag og foreslår tværfaglighed som en mulig strategi.
De sproglige uddannelser er ifølge artiklens forfatter ikke tilstrækkeligt professionelle, hvilket skyldes, at vi lider under en manglende sammenhæng mellem de forskellige niveauer fra folkeskole til universitet. Undervisningsministerens initiativ til at skabe klarhed og konsistens i de enkelte fag giver imidlertid håb om den nødvendige fornyelse og en klar sprogpolitik.
I skoleåret 1999-2000 arbejdede en gruppe billedkunstlærere med et udviklingsprojekt om projektarbejde og evaluering i billedkunst. Gruppen er sammensat, så den dækker over et så stort spektrum som muligt, og så alle niveauer i faget er repræsenteret: fællesfag på hf, tilvalg på hf, étårsforløb på VUC, obligatorisk niveau i gymnasiet og mellemniveau i gymnasiet – for til trods for næsten enslydende fagbilag er der stor forskel på ovenstående niveauer, fagligt og pædagogisk. Udgangspunktet for gruppens arbejde var fra begyndelsen evalueringen af elevernes praktiske arbejde i faget. Denne rapport er resultatet af deres arbejde.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
Udsendelsen af “Kvalitetsudvikling i gymnasiet” (KIG) sker på baggrund af knap fem års udviklingsarbejde og debat om selvevaluering og skoleudvikling på gymnasie- og hf-området.