Vejen til en gymnasieskole, der giver alle elever lige muligheder for at deltage, lære, udvikle sig og blive dannede, går gennem lærernes undervisning. Der er meget at hente ved at tænke inklusion ind i de enkelte fag, fortæller inklusionsforsker Lotte Hedegaard-Sørensen.
Alle forældre på tværs af sociale klasser er optagede af, at deres børn får en god uddannelse, sådan skriver Mette Pless og Tilde Mette Juul blandt andet i deres artikel om forældres betydning for unges uddannelsesvalg. De skriver også at en gennemgående tendens blandt forældre er, at de lægger op til, at de unge skal vælge efter lyst og interesse – så længe de retter fokus mod en ungdomsuddannelse. Det er gennemgående for stort set alle forældre på tværs af uddannelsesbaggrunde, omend kortuddannede forældre er mere optagede af jobsikkerhed og uddannelsesmobilitet end andre forældre.
Er det et problem at opbygge et system, hvor elever bliver afvist ved et gymnasium på baggrund af deres etnicitet? Ja, konstaterer forskerne Ane Qvortrup og Camilla Kølsen Petersen fra Syddansk Universitet. De mener, at sådan et system er med til at inkludere eller ekskludere elever på baggrund af bestemte prædikater: deres etniske ophav.
Tænketanken DEA har bestilt en systematisk forskningskortlægning af den empirisk funderede viden fra den gymnasiale uddannelsesforskning. Formålet med kortlægningen har været, at kunne besvare et specifikt spørgsmål: Hvilke politisk håndterbare forhold kan via en målrettet indsats gøre en forskel i forhold til elevoptag, elevfrafald og elevudbytte på de gymnasiale uddannelser
Rapporten afslutter projektet “Gymnasiefremmede elever”, som er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier. Rapporten undersøger, hvordan lærerens udvælgelse af indhold, valg af arbejdsformer og begrundelse af undervisningen påvirker elevernes motivation.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 3. & 4. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2013-2014. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Evaluering af HF-Søfart, som er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en gymnasial uddannelse (HF) med en grundlæggende søfartsuddannelse. I rapporten vurderes i hvilket omfang uddannelsen lever op til sit formål med fokus på uddannelsens sigte mod videregående uddannelse og dermed bidrager til at nå 95 og 60-procentmålsætningerne. Evalueringen er rekvireret af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Afhandlingen sætter fokus på hvordan relationen mellem social baggrund og uddannelse viser sig som kulturelle praksisser i en konkret uddannelsessammenhæng.
Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.