Artiklen beskriver en udvikling i ledelsen af gymnasierne fra central til decentral koordinering. Dette betyder bl.a. at der er lagt op til at skoleudviklingen nu i højere grad kan tage udgangspunkt i de enkelte skolers basale værdier og læringsformer.
Et fattigt, enevældigt samfund måtte nødvendigvis centralisere kontrollen med studentereksamen, men i takt med det danske samfunds materielle vækst og demokratisering var det både muligt og hensigtsmæssigt at udvikle eksamensformer, der var decentrale og samtidig nært knyttede til undervisningen.
Artiklen rejser diskussionen om, hvordan faget billedkunst kan tilrettelægges, så flest mulige elever får maksimalt udbytte af det. Den kreative, frie udfoldelse er i følge artiklens forfatter kun interessant for klassens få potentielle kunstnere. Hvordan kan de andre i klassen lære noget fornuftigt?
Begrebet almen dannelse analyseres, og der argumenteres for, at skulle et nyt almendannende gymnasium skabes forfra, ville kompetencebegrebet med fordel kunne inddrages til at løse opgaven.
Nærværende publikation handler om tallene i de 150 år. Den giver et overblik over udviklingen i det danske uddannelsessystem fra 1848 til 1998.
Rapporten fremlægger resultaterne af en forsøgsordning som foregik i 5 gymnasieklasser i 3 år. Målet var at udvikle elevernes skriftlige færdigheder gennem procesorienteret skriveundervisning i danskfaget.