Kristiane Hauer skriver blandt andet i sin artikel: ‘Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner.’
Hvordan tilskrives digitalisering betydning i gymnasieskolen anno 2017? Spørgsmålet belyses ud fra lærere og elevers holdninger til digitalisering, bl.a. oplevelse af, om digitalisering ansporer eleverne til eksamenssnyd. Der samles op i forhold til, hvad digitalisering i skolen monstro kommer til at betyde.
I denne rapport undersøges det, hvordan det går med talentindsatsen på de gymnasiale uddannelser med henblik på at skitsere udbredelse af og forskelle i de gymnasiale uddannelsers talentindsatser samt afdække muligheder og udfordringer. Undersøgelsen peger blandt andet på, at det kan være vanskeligt at organisere et større og mere ambitiøst talentarbejde uden for undervisningstiden, fordi eleverne har travlt, og at det derfor er vigtigt, at talentindsatserne tænkes ind i elevernes dagligdag.
I artiklen forholder professor emeritus Jeppe Læssøe sig til de problemstillinger en gymnasielærer i praksis ville kunne møde i undervisning om bæredygtig dannelse og udvikling. Han peger på, at det er en følelsesmæssig udfordring for os, at vi selv er en del af problemet og derfor er det vigtigt, at pædagogik for bæredygtig omstilling kan arbejde med udfordringerne på forskellige måder.
I en samtid, hvor tech-filantropister og kommercielle aktørerverden over bevilliger store summer til uddannelsesrelaterede projekter som nye uddannelsesteknologier og institutioner baserede på bestemte former for teknologiorienteret pædagogik, bliver det stadig mere relevant at spørge til, hvilke agendaer, der sætter sig igennem via konkrete teknologiske artefakter og markedsføringen heraf. Og videre hvilke konsekvenser, det får for uddannelse, læring, undervisning og de sociale relationer, som dannes i uddannelsessystemets institutioner.
Hvordan håndterer danske og italienske unge skiftet fra at skrive på Facebook til at skrive stile? Det er et af de spørgsmål Lene Rotne stiller i sin afhandling. Hun peger blandt andet på, at man i Danmark kunne lære noget af det italienske skolesystem og omvendt. Man kunne med fordel ændre skriveprocessen i de danske skoler, så det at skrive en stil mere fik karakter af en proces.
“Den ene helt rigtige knap, som skulle være svaret på alle skolers udfordringer, findes ikke. Udvikling af praksis er et langt og sejt træk, der kræver fokus og vedvarende systematisk arbejde,” konstaterer uddannelsesforsker Paul Cobb, da han blandt andet forholder sig til hvordan man udvikler undervisningen på en gymnasieskole. Formidlingsartiklen trækker både på resultaterne af MIST-projektet og det gode arbejde på todages seminar i Nyborg med deltagere fra de danske gymnasieskoler og hhv. Paul Cobb og Kara Jackson fra MIST-projektet.
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Projektet “Søgebrønden” er iværksat for at give gymnasieelever et værktøj til at søge information, fordi hverken Google eller Wikipedia er godt nok. Projektet formår at engagere de dygtige og vedholdende elever i Søgebrønden, og de finder relevant materiale, som de får med i deres opgaver. De øvrige elever bruger ikke Søgebrønden, men kan samtidig godt se potentialet i en database designet til gymnasiet.