Der er behov for at udvikle gode teoretiske begreber om feedback. Det fastslår forsker Preben Olund Kirkegaard i artiklen. Han kommenterer yderligere, at ved at fremlægge 3 tilgange til feedback er bolden givet op til at forstår kompleksiteten ved feedback i praksis. Hvilken form for feedback der skal gives afhænger af elevernes udvikling, opgaverne og tidspunkter i forløbet.
Denne bog undersøger, hvad bedømmelser betyder for elevers læringsorienteringer, deres deltagelse i undervisningen og læringskulturen på henholdsvis handelsgymnasiet, det almene gymnasium, hf og erhvervsuddannelserne. Formålet er at undersøge og belyse, hvad forskellige bedømmelsespraksisser betyder for de unges læringsorienteringer og læringskulturen på uddannelserne.
Der er ingen nævneværdige forskelle at finde på gymnasieelever som er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. Det er den umiddelbare konklusion fra uddannelsesforsker Ane Qvortrup. Forsker Bolette Moldenhawer slår på, at vi burde bruge tiden på, hvad der sker i interaktionen mellem unge, i stedet for at tale om, at der er mange indvandrere i klasserne.
Eleverne rykker sig tydeligt, når lærer og elever i fællesskab udvikler mål og kriterier for, hvad en god tekst, et godt oplæg eller en god rapport er. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra SDU har fulgt lærere og kursister på fire VUC’er.
I STEM-undervisning foregår læringen for de fleste elever optimalt ved at deltage i praksisser, der involverer anvendelse af fagligheden. Det er derfor helt centralt, at uddannelsen af STEM-lærere og deres fortsatte professionelle udvikling har fokus på at udvikle deres refleksive arbejde med fx undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning og understøttelsen af kommunikation og dialog i klasserummet.
Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
Erfaringsopsamlingsrapporten fremlægger kort resultaterne fra ”Relations- kompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK- projektet). Blandt andet erfares det, at projektet har skabt en ændring i lærernes tænkning. Lærerne oplever blandt andet, at forskere og kollegaer ser noget andet i undervisningssituationen end de selv gør og, at både udvekslingen og observationen er givende.
Artiklen stiller skarpt på, at hvis man som lærer er sig bevidst om de holdninger, man bringer med sig under forberedelsen og ind i klasserummet, så har man også et bedre afsæt for at korrigere sin undervisning. Og her spiller den pædagogiske ledelse en vigtig rolle. Artikel gør ledelsen opmærksom på at understøtte lærerne i denne bevidsthed.
I Projekt Grøn Generation skulle 2 koordinatorer fra hver af 10 kommuner udvikle en UBU-fremmestrategi over en periode på 3 år. Evalueringen havde fokus på kommunernes proces og på hvilke forandringer, der blev skabt i kommunerne gennem arbejdet med UBU-fremmestrategien.
Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.