Hvad sker der med undervisningen, når Google, Microsoft eller Netflix rykker ind med deres produkter i klasseværelserne? De To eksperter, Bjarke Lindsø Andersen og Oliver Tafdrup fortæller, hvordan it-giganterne kan påvirke undervisningen, og hvordan skolerne i stigende grad forholder sig kritisk og konstruktivt til teknologien.
Elektronisk feedback giver både lærere og elever bedre overblik og styrker deres tro på effekten af feedback. Sådan lyder nogle af Hanne Wacher Kjærgaards pointer
på baggrund af hendes ph.d-afhandling om elektronisk feedback.
Zap, zap, zap. Vi kan kun koncentrere os otte minutter ad gangen, så fremtidens undervisning skal minde lidt om en gamervideo
på YouTube … Eller skal den? Anders Kruse Ljungdalh har forsket i opmærksomhed og opmærksomhedsbegrebets historie.
Denne rapport samler undersøgelsen af fagudviklingen på gymnasieskolen over de sidste 50 år. Produktet af arbejdet er både en analyse af udviklingen i fagligheden i Matematik A, Fysik A, Dansk A og Engelsk A i stx og en tværgående og fire fagspecifikke analysemodeller, der kan anvendes fremadrettet til at undersøge faglighedens fortsatte udvikling forståelse og beskrivelse af den faglige progression fra grundskolen til det videregående universitetsniveau på baggrund af et fælles sprog om elevens faglighed. En fælles tilgang hos grundskole, gymnasium og videregående uddannelse kan bidrage til forståelse for sammenhænge og transition.
Rapporten konkludere blandt andet: ‘DUFA-projektet viser, at det fagligt kan give mening og udbytte at understøtte undervisning digitalt. Man kan opnå en tidssvarende undervisning, en undervisning der
strukturelt kan støtte sig på de digitale mediers kapacitet for deling, samskrivning, procesfeedback, skriftlig interaktion, lagring, genfinding, søgning, kildekritik, udtale af opslagsord mv.
Denne undervisning kan der samtidig argumenteres for kan hjælpe med at subjektivere eleverne på en dannelsesbaseret måde til at blive duelige og kritiske borgere i det nu også digitaliserede samfund.
På den anden side viser det sig vanskeligt at inkorporere en almendannelse, der tilstrækkeligt adresserer et digitaliseret samfund i de digitalt understøttede forløb.
Kristiane Hauer skriver blandt andet i sin artikel: ‘Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner.’
Hvordan tilskrives digitalisering betydning i gymnasieskolen anno 2017? Spørgsmålet belyses ud fra lærere og elevers holdninger til digitalisering, bl.a. oplevelse af, om digitalisering ansporer eleverne til eksamenssnyd. Der samles op i forhold til, hvad digitalisering i skolen monstro kommer til at betyde.
I denne rapport undersøges det, hvordan det går med talentindsatsen på de gymnasiale uddannelser med henblik på at skitsere udbredelse af og forskelle i de gymnasiale uddannelsers talentindsatser samt afdække muligheder og udfordringer. Undersøgelsen peger blandt andet på, at det kan være vanskeligt at organisere et større og mere ambitiøst talentarbejde uden for undervisningstiden, fordi eleverne har travlt, og at det derfor er vigtigt, at talentindsatserne tænkes ind i elevernes dagligdag.
I artiklen forholder professor emeritus Jeppe Læssøe sig til de problemstillinger en gymnasielærer i praksis ville kunne møde i undervisning om bæredygtig dannelse og udvikling. Han peger på, at det er en følelsesmæssig udfordring for os, at vi selv er en del af problemet og derfor er det vigtigt, at pædagogik for bæredygtig omstilling kan arbejde med udfordringerne på forskellige måder.