Projektet “Søgebrønden” er iværksat for at give gymnasieelever et værktøj til at søge information, fordi hverken Google eller Wikipedia er godt nok. Projektet formår at engagere de dygtige og vedholdende elever i Søgebrønden, og de finder relevant materiale, som de får med i deres opgaver. De øvrige elever bruger ikke Søgebrønden, men kan samtidig godt se potentialet i en database designet til gymnasiet.
Formålet med KLEO-projektet er kort sagt at udvikle bedre lærerkompetencer inden for ungdomsuddannelserne. KLEO-projektet er en videreførelse af elementer fra ROK-projektet (Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet), hvor de deltagende skoler og deres lærere arbejdede systematisk med pædagogiske eksperimenter i deres undervisning.
Artiklen fokuserer på, hvilke oplevelser og erfaringer om evaluering 1. g elever bringer med fra folkeskolen, og hvilke forventninger de har til evaluering i gymnasiet. Der fokuseres på at finde ud af, om folkeskolens evalueringspraktikker har betydning for elevernes tilgang til formative og summative evalueringsaktiviteter i gymnasiet.
Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?
Artiklen handler om, hvordan kapacitetsopbygning og -forvaltning praktiseres på skolerne, hvordan lærere og ledere forholder sig til og oplever arbejdet hermed, og hvordan reformkravene om kvalitetsudvikling og kompetenceløft mødes. Artiklen viser, at deter svært at konkludere noget entydigt om disse emner på baggrund af projektets første undersøgelser, men den udpeger nogle opmærksomhedspunkter i gymnasiernes videre arbejde.
Analysen præsenterer ligheder og forskelle imellem de fire gymnasiale uddannelsesprogrammer. Der er fokus på at beskrive uddannelsesprogrammerne ud fra 1) historiske intentioner med de forskellige uddannelser, 2) sammenlignende analyse af kulturtræk i uddannelserne. En teoretisk analyse bruges som analyselinse for de empiriske data fra baselineundersøgelsen med henblik på at give et nutidigt og opdateret øjebliksbillede af forskelle og ligheder mellem uddannelserne.
Gymnasielærere og forskere har udviklet 12 konkrete forslag til, hvordan gymnasielærere integrerer digitale kompetencer i den faglige undervisning. Det kræver nye begreber og
praktisk inspiration at undervise eleverne i for alvor at kunne begå sig digitalt, mener Christian Dalsgaard.
Med små hjælpeprogrammer kan elever læse mindst lige så godt på skærm som på papir. Det afgørende er, at de engagerer sig i indholdet vurdere Natalia Auer i dette interview.
Der er behov for at udvikle gode teoretiske begreber om feedback. Det fastslår forsker Preben Olund Kirkegaard i artiklen. Han kommenterer yderligere, at ved at fremlægge 3 tilgange til feedback er bolden givet op til at forstår kompleksiteten ved feedback i praksis. Hvilken form for feedback der skal gives afhænger af elevernes udvikling, opgaverne og tidspunkter i forløbet.