Er det muligt at skriftlige udvekslinger over sociale medier kan gavne elevers læring i undervisningen? Ja, mener forskerteamet Paulsen og Tækker. De forholder sig til kritikken af sociale medier i undervisningen og peger blandt andet på, at opstiller man gode rammeforhold for sociale medier i undervisningen, så kan det ende gavne.
Stor undersøgelse af elevernes oplevelse af corona-undervisningen vidner om en imponerende hurtig omstilling fra gymnasielærernes
side. Professor Ane Qvortrup, der står bag undersøgelsen, peger dog også på, at en del gymnasieelever mangler feedback,
lærerhjælp, dialog med klassen og variation i undervisningen. Nogle elever risikerer at miste motivationen og troen på sig selv, advarer
hun.
Hvilke didaktiske strategier benytter underviseren, når samfundsmæssigt omstridte problemstillinger er en del af undervisningsfeltet? Artiklen fokuserer på, hvordan konflikter i Mellemøsten bliver fremlagt og bearbejdet i religion og samfundsfag.
Skal de gymnasiale uddannelser ud af den motivationskrise, de gennem et årti har befundet sig i, skal skolen lære eleverne såkaldte mestringsstrategier, der sætter dem i stand til også at gøre noget, de ikke har lyst til. Det mener motivationsforsker Dorte Ågård. Læs artiklen fra Magasinet Gymnasieforskning (19).
Virtuel undervisning kan have et dobbelt formål, fordi eleverne både lærer, hvad de skal i faget, og samtidig lærer de at kommunikere på forskellige platforme. Det er en af pointerne fra forsker Christian Dalsgaard.
Denne publikation er et af resultaterne af DiDaK-projektet (2017- 2019). Projektet har titlen “Digital Dannelse og Kompetence- udvikling” og er foranlediget af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med gymnasiereformen, der blev indgået aftale om 3. juni 2016, med ikrafttrædelse fra skoleåret 2017-2018. Publikationen tager udgangspunkt i det desk-research-arbejde, som blev udviklet i begyndelsen af DiDaK-projektet […]
Kontroversielle emner og synspunkter kan være svære at håndtere i undervisningen. Men tør man give rum for de svære diskussioner, er de et godt udgangspunkt for læring og en mulighed for at danne eleverne og nuancere deres kontroversielle synspunkter. Der er dog ingen simple løsninger, som passer til alle emner og situationer.
Hvordan kan vi gøre magasinet Gymnasieforskning endnu bedre, hvad synes læserne om magasinet og hvordan bruger de Gymnasieforskning i deres arbejde? Det var nogle af de spørgsmål, vi med læserundersøgelsen ønskede at få svar på. Her er hovedlinjerne i, hvad vi fandt ud af.
Gymnasiet hylder opfindsomme og kritisk tænkende elever, men til mundtlig eksamen spiller eleverne kortene sikkert og leder ofte efter ’rigtige’ svar. Selvstændigheden
kan få større plads, hvis lærerne holder bedre øje med elevernes sprækker af mod, siger ph.d.-studerende Julie Marie Isager, som har undersøgt 3.g’eres forberedelse til mundtligt forsvar af SRP-opgaven.
Jens Anker-Hansen & Maria Andrée’s analyse af, hvordan de studerende arbejder sammen om specifikke fagfællebedømte opgaver har vist, at det er vigtigt at forholde sig til, hvordan de studerende oplever formålet med opgaverne. Særligt vigtigt er det at give de studerende de fornødne værktøjer til at kunne arbejde sammen om peer feedback i grupper. Det har også potentialet til yderligere at udvikle elevens egen oplevelse af, hvor godt man egentligt har forstået en given opgave.