Stopper unge med at læse? Bliver gymnasiets faglige læsning og værklæsning af Tove Ditlevsen og Goethe afløst af lydbøger og streaming? Og var den trykte bog egentlig bare en parentes i verdenshistorien? Gymnasieforskning gør status på læsning sammen med DPU-professor Jeppe Bundsgaard.
Esben Dalsgaard undersøger, hvordan medskabelse har potentiale til at styrke undervisningen i litterære værker. Klassen læste Inger Christensens alfabet, og elevernes bidrag åbnede for helt nye fortolkninger af det svært tilgængelige værk.
Professor Anne-Marie Mai introducerer læseren for den amerikanske litteraturforsker Rita Felski og forskellige måder at arbejde med litteratur på. Artiklen præsenterer læseren for nye tilgange og metoder til at udforske litteraturens sociale anvendelse på. Spørgsmål om, hvad litteraturen kan gøre, og hvorfor den betyder noget, er også vigtige for undervisningen på ungdomsuddannelserne.
Kristiane Hauer skriver blandt andet i sin artikel: ‘Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner.’
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Med små hjælpeprogrammer kan elever læse mindst lige så godt på skærm som på papir. Det afgørende er, at de engagerer sig i indholdet vurdere Natalia Auer i dette interview.
Afhandlingen sætter ud for at bidrage til forskning inden for digitale skriveredskaber og digital læring. Den tager afsæt i området, ved at identificere de kognitive og metakognitive fremmedsproglige læsestrategier, som studerende anvender, når de læser på mobilen eller tabletten.
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Rapporten formidler et forskningen omkring et projekt, der bl.a. havde til formål at uddanne læsevejledere til gymnasier. Forskningen har som omdrejningspunkt haft spørgsmålet: Hvad er læsevejledning på gymnasiet?
Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.