Gennem de seneste 20 år er politikernes vilje til at styre gymnasiet vokset støt. Og med det seneste skud på stammen, en ny fordelingsmodel for elever, rammes gymnasiet for første gang af krav om større social lighed. Tiden, hvor gymnasiet havde helle som borgerligt dannelsesprojekt, er forbi.
I et særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram. Under fokusområdet skole- og kompetenceudvikling vil Ane Qvortrup og Peter Henrik Raae undersøge, dels hvordan skolerne møder kravene til teamene om samspil og progression, dels hvordan de praktiserer kontrol- eller opfølgning og omgås den læring, denne kan kaste af sig.
Artiklen tager udgangspunkt i et lille udsnit af det empiriske materiale fra forskningsprojektet ‘Undervisningsorganisering, – former og – medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2010-2014’. På baggrund af de udvalgte empiriske data vil artiklen diskutere elever og læreres tilgange til undervisning, med fokus på undervisningsformer, it-brug, fagligt niveau og elevdeltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter.
Dette arbejdspapir er drevet af en dobbelt ambition: For det første at bidrage til udviklingen af et vidensgrundlag for skoler og kommuner, som i disse år arbejder med at udvikle bud på en bæredygtig professionalisering af data- og analysebaserede
beslutningsprocesser. For det andet at understøtte UCC’s forskning i skoleledelse og organisatorisk læring og kapacitet.
Bogen undersøger styring og ledelse sker på ungdomsuddannelserne og afdækker sammenhængen med ungdomsuddannelsernes resultater.
Projektet “Strategisk Udvikling i Gymnasiale netværk” skal give viden om, hvordan man kan udvikle læreres og lederes kompetencer, så visioner og mål om pædagogisk-didaktisk udvikling bliver til opgaver, og så opgaver kan konkretiseres i projekter, der kan implementeres.
De nordiske lande betragtes normalt som verdens mest succesfulde nationer,når det kommer til ligestilling. Men der er stadigvæk store uligheder på et område som skolernes ledelse, hvor der eksisterer en ubalance til mændenes fordel. Hvordan kan vi forklare det? Vores undersøgelse afslører bl.a. markante forskelle inden for de to køns strategier for karriereudvikling.
På stort set alle samfundsmæssige niveauer møder man i dag krav om at dokumentere og synliggøre, hvad der går for sig i ‘virkelighedens praksisser’. Målet er at kvalitetssikre disse praksisser. I indeværende artikel forholder vi os til disse krav og det intenderede mål ad en omvej.
I rapporten undersøger Dion Rüsselbæk Hansen hvordan personalet og ledelsen beskriver medarbejderindflydelse og kommunikation på Gefion Gymnasium. Den fokuserer på hvordan de forskellige aktører forholder sig til deres roller og diskuterer de mulige konsekvenser heraf.
Med udgangspunkt i nyinstitutionel organisationsteori giver dette kapitel et bud på, hvordan man kan forstå de spændinger og paradokser i skolernes organisation, der synes forstærkede efter reformerne, og hvordan de forsøges håndteret af skolerne. Udviklingen peger i retning af en stadig større mangfoldighed i organiseringen af gymnasiet.