Gennem de seneste 20 år er politikernes vilje til at styre gymnasiet vokset støt. Og med det seneste skud på stammen, en ny fordelingsmodel for elever, rammes gymnasiet for første gang af krav om større social lighed. Tiden, hvor gymnasiet havde helle som borgerligt dannelsesprojekt, er forbi.
Den nyeste forskning peger på behovet for at udvikle skolernes pædagogiske ledelse med særligt henblik på, at ledelsen kommer tættere på lærerne og den faglige pædagogiske praksis. Derfor skal ledelsen nu i langt højere grad end tidligere have større fokus på faglig pædagogisk udvikling i fx fordelingen af undervisningsopgaver, opfølgning herpå, samarbejde og evaluering. Formålet med FPL-projektet er at styrke den faglige pædagogiske ledelse ved at udvikle et feedback-koncept til videreudvikling af de kendte MUS- og GRUS-samtaler.
Det veltilrettelagte grundforløb indeholder både afklarende aktiviteter, der tager højde for elevernes forskellige behov, og giver alle elever en tryg start i gymnasiet. I dette hæfte kan gymnasier læse om resultaterne af følge-forskningsprogrammet til gymnasiereformen og se eksempler på, hvordan nogle gymnasier arbejder med grundforløbet.
Hvordan tilskrives digitalisering betydning i gymnasieskolen anno 2017? Spørgsmålet belyses ud fra lærere og elevers holdninger til digitalisering, bl.a. oplevelse af, om digitalisering ansporer eleverne til eksamenssnyd. Der samles op i forhold til, hvad digitalisering i skolen monstro kommer til at betyde.
Artiklen handler om, hvordan kapacitetsopbygning og -forvaltning praktiseres på skolerne, hvordan lærere og ledere forholder sig til og oplever arbejdet hermed, og hvordan reformkravene om kvalitetsudvikling og kompetenceløft mødes. Artiklen viser, at deter svært at konkludere noget entydigt om disse emner på baggrund af projektets første undersøgelser, men den udpeger nogle opmærksomhedspunkter i gymnasiernes videre arbejde.
I artiklen analyseres elever og læreres opfattelse af fagligt samspil. Fokus er på at besvare spørgsmålene: Hvordan opfatter elever og lærere efter reform 2017 det faglige samspil? Hvordan tilskriver de det faglige samspil mening, og hvilken værdi tillægger de det? På baggrund af analyserne tilbydes der nye hypoteser til videre undersøgelse om fagligt samspil.
Artiklen baserer sig på en læsning af udviklingen igennem de seneste 13 års reformer af gymnasierne, og her konstateres det, at reformprocesserne har øget gymnasiernes fokus på deres udadvendte strategiske kapacitet, hvilket har ført til forskydninger i balancen mellem ”institutionernes indre styringsprocesser (fag og dannelse)” og ”skolens funktion som (politisk) element i det omgivende samfund”.
Artiklen præsenterer analyser og resultater knyttet til en række overordnede fokuseringer. Artiklen undersøger, hvordan reformen opleves af ledere og lærere, hvordan arbejdet med den organiseres, hvad der er prioriteret, og hvilke praktiske ændringer, der allerede er på vej.
I dette særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram.
I dette særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram. I artiklen har Qvortrup, Zeuner og Raae trækker på erfaringer fra de sidste 10 års erfaringer og giver deres bud på hvordan den nye reform vil blive implementeret.