Artiklen præsenterer analyser og resultater knyttet til en række overordnede fokuseringer. Artiklen undersøger, hvordan reformen opleves af ledere og lærere, hvordan arbejdet med den organiseres, hvad der er prioriteret, og hvilke praktiske ændringer, der allerede er på vej.
I et særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram. Under fokusområdet skole- og kompetenceudvikling vil Ane Qvortrup og Peter Henrik Raae undersøge, dels hvordan skolerne møder kravene til teamene om samspil og progression, dels hvordan de praktiserer kontrol- eller opfølgning og omgås den læring, denne kan kaste af sig.
Gymnasieskolerne herunder VUC’erne har i de senere år skulle forholde sig til en lang række kvalitetsreformer af forskellig karakter. Det skyldes, at der for indeværende hersker ikke-uenighed om, at kvaliteten i uddannelsessystemet skal forbedres. Spørgsmålet er så, hvad der skal forstås ved kvalitet? Hvem har definitionsretten herpå? Hvilken kvalitetsmæssig forbedring er der tale om?
Denne rapport udspringer af det følgeforskningsprojekt, der har været tilknyttet ledelsesudviklingsforløbet. I rapporten peges der på, hvordan skolelederne på VUC og kursuslederne forholder sig til de krav og forventninger, der (særligt fra politisk hold) møder samtidens skoleledelse.
Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten undersøger hvordan en række skoler reagerer på implementeringen af en ny “postbureaukratisk” form for styring, som kendetegner gymnasieskolen idag.
Denne rapport spørger hvordan gymnasielederne kan argumentere og diskutere de daglige beslutninger i sammenhæng med strømninger i samfundet, så implementering af de politiske mål understøttes på det enkelte gymnasium.
Rapporten undersøger ledelse i det almene gymnasium med fokus på rektors rolle. Det behandles, hvordan rektorerne vurderer deres vilkår og rammer for ledelse, samt hvad de betragter som udfordringer i forbindelse med ledelse af gymnasiet.
De almene gymnasier er de seneste år blevet udsat for omfattende reformer. Og reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen.
Artiklen undersøger konflikter i debatten om gymnasiereformen og argumenterer for at sammenstød ofte skyldes at parterne ikke taler om det samme.