Mødet med eleverne begynder allerede, inden du træder indi klasselokalet. Alligevel overvejer de færreste, hvordan de iscenesætter deres fag, sig selv og forholdet til eleverne gennem beskeder i Lectio. De tidligere kolleger Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard fra Midtfyns Gymnasium har i deres masterspeciale opdaget nye muligheder for at arbejde mere bevidst og didaktisk med at formulere lektieanvisninger.
Professor Nikolaj Elf diskuterer undervisningskvalitet i Kvalitet i undervisningen – hvad forstår vi egentlig ved det? Diskussionen om kvalitet i undervisningen har været på dagsordenen i den politiske debat, men hvad er god undervisning, og hvilke kriterier kan man stille for den gode undervisning? I artiklen søges spørgsmålene besvaret ved at præsentere undersøgelser og forskningen på området.
I artiklen skriver Nikolaj Elf blandt andet om de problemer der kan opstå med den manglende fagdidaktiske forskning: ‘Når jeg underviser på Master i gymnasiepædagogik, og vi når til tredje modul, som handler om Fagdidaktik, almendidaktik og samspilsdidaktik, er der mange studerende der gerne vil undersøge en fagdidaktisk problemstilling. Det kan fx være om mediefaget, som den nuværende fagkonsulent ønskede, da hun var masterstuderende. Hun spurgte, hvad der allerede fandtes af forskning inden for gymnasiefaget – hun skulle jo lave et state of the art. Til det kunne jeg hurtigt svare: ’Ingen. Du er på jomfrueligt land’. Sådan er det med en lang række mellemstore eller mindre gymnasiefag på B- og C-niveau.’
Denne rapport samler undersøgelsen af fagudviklingen på gymnasieskolen over de sidste 50 år. Produktet af arbejdet er både en analyse af udviklingen i fagligheden i Matematik A, Fysik A, Dansk A og Engelsk A i stx og en tværgående og fire fagspecifikke analysemodeller, der kan anvendes fremadrettet til at undersøge faglighedens fortsatte udvikling forståelse og beskrivelse af den faglige progression fra grundskolen til det videregående universitetsniveau på baggrund af et fælles sprog om elevens faglighed. En fælles tilgang hos grundskole, gymnasium og videregående uddannelse kan bidrage til forståelse for sammenhænge og transition.
Afhandlingen sætter ud for at bidrage til forskning inden for digitale skriveredskaber og digital læring. Den tager afsæt i området, ved at identificere de kognitive og metakognitive fremmedsproglige læsestrategier, som studerende anvender, når de læser på mobilen eller tabletten.
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
I artiklen gennemgåes tre almindelige modeller til analyse af kultur i læremidler i sprogfagene, hhv. indholdsanalyse, interkulturel analyse og magtanalyse, med henblik på at opnå en forståelse af læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.
The aim of this article is to call for research that focuses specifically on how
teachers make use of various kinds of evidence or data in their teaching practice.
Although the authors identify with some of the critics of the evidence-based teaching
movement, they argue that, by acknowledging the unique character of the teaching
profession, the discourse on evidence can be fruitfully integrated within the daily
life of schools. In this article, they suggest two broad questions which can help
guide future research into teachers’ use of evidence and data in their professional
practice.
According to Gert Biesta, the main problem with the idea of turning education into an
evidence-based or evidence-informed profession is that it relies on a quasi-causal conception of education, one in which the acts of educators are seen as causes that in some way bring about or produce effects on the side of the students.
In this article, the authors point to the different notions evidence in the evidence-based education. They introduce the following tracks in the understanding of the notion of evidence: The experimental track, the critical track, and finally the pragmatic track.