Når man som lærer bliver opmærksom på, hvordan man begrunder sin undervisning, så kan man med denne indsigt gøre det, man planlægger i sin undervisning mere synligt for sig selv. Dette kaldes didaktisk refleksion og handler om at udvikle didaktiske belæg.
I artiklen skriver Nikolaj Elf blandt andet om de problemer der kan opstå med den manglende fagdidaktiske forskning: ‘Når jeg underviser på Master i gymnasiepædagogik, og vi når til tredje modul, som handler om Fagdidaktik, almendidaktik og samspilsdidaktik, er der mange studerende der gerne vil undersøge en fagdidaktisk problemstilling. Det kan fx være om mediefaget, som den nuværende fagkonsulent ønskede, da hun var masterstuderende. Hun spurgte, hvad der allerede fandtes af forskning inden for gymnasiefaget – hun skulle jo lave et state of the art. Til det kunne jeg hurtigt svare: ’Ingen. Du er på jomfrueligt land’. Sådan er det med en lang række mellemstore eller mindre gymnasiefag på B- og C-niveau.’
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Afhandlingen sætter ud for at bidrage til forskning inden for digitale skriveredskaber og digital læring. Den tager afsæt i området, ved at identificere de kognitive og metakognitive fremmedsproglige læsestrategier, som studerende anvender, når de læser på mobilen eller tabletten.
Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske tegn. Det simplere sprog har gjort det sværere for eleverne at klare opgaverne, viser forskningsprojekt, der er ledet af professor Candia Morgan fra University College London.
Hvad er dansk – og hvorfor er det vigtigt? Forsker Nikolaj Elf giver sit bud på en fagdidaktisk afklaring af danskfaget i dag. Han konstaterer, at presset på forandring af fag og forbedring af aspekter af faget er enormt og peger derfor på, at det næsten er utænkeligt ikke at se og forstå̊ danskfagets didaktik i relation til andre fag og deres didaktik – og netop derfor har man udviklet et nyt forskningsfelt som kaldes sammenlignende fagdidaktik.
Artiklen argumenterer for, at kvaliteterne, mulighederne, begrænsningerne og udfordringerne ved læringsmålsorienteret undervisning må forstås som et didaktisk svar på et pres på uddannelse og undervisning. Læringsmålsorienteringen på skolerne er et valg, der er truffet som et svar på indre og ydre pres på undervisningen.
Kan man lærer elever matematik ved, at engagere dem i aktiviteter som ligner forskningsaktiviteter? Det har man længe arbejdet med i matematisk didaktikforskning og i denne afhandling efterprøver Britta Jessen designværktøjer, som hun argumenterer for, understøtter elevers læring i matematik.
Afhandlingen arbejder med matematiks identitet som fag i den danske almene gymnasieskole. Afhandlingen tager sit afsæt i en formodning om, at netop forskellige forståelser af hvad fagets identitet er, er en væsentlig kilde til konflikter mellem fagets aktører og til friktion på feltet som helhed overfor forsøg på at gennemføre små og store forandringer i fagets indhold. En fagidentitet opfattes overordnet som udspændt af tre uafhængige dimensioner. En teori-dimension, en anvendelses-dimension og en meta-dimension. For hver dimension formuleres et sæt af tyngdepunkter.
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.