Rapportens formål er med udgangspunkt i et tendensanalytisk perspektiv, at få artikuleret og dermed konceptualiseret de sociale inklusions/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN
Artiklen skitserer tre diskurser eller tre måder at tale om fagdidaktik på: fagdidaktik som videnskab, fagdidaktik som politisk diskurs og fagdidaktik som praksisvejledning. De tre diskurser afspejler forskellige opgaver og funktioner som fagdidaktik kan kvalificere i forhold til den pædagogiske forskning og virksomhed. Fagdidaktik har ikke en entydig opgave og funktion. Dens opgaver afhænger af, hvem der formulerer en fagdidaktik, hvem der bruger en fagdidaktik og hvordan fagdidaktik bruges. De forskellige fagdidaktiske diskurser beskrives i det følgende ud fra følgende kriterier: formål, funktion og repræsentation.
Denne afhandling handler om de forskellige måder at se på medier på, der har præget gymnasiets danskfag fra den første åbning mod inddragelsen af denne dimension i 1971 og frem til i dag. Hensigten er at tydeliggøre, hvordan mediedimensionen i denne periode netop har været medie for modsatrettede pædagogiske og ideologiske tilgange, og i forlængelse heraf hvordan forestillingen om relationen mellem medier, borger og samfund har haft forskellige udlægninger.
Hensigten med afhandlingen er ved hjælp af diskursanalystiske redskaber, at forstå færøskfaget som et identitetsskabende protestfag.
Artiklen undersøger hvordan relationen mellem valg, demokrati og kreativitet italesættes forskelligt af forskellige grupper af unge i gymnasiet.
Afhandlingen belyser begrebet “genres” relevans for en forståelse af og en forklaring på tekstualiseringsprocesser.