I nærværende afhandling søger jeg at belyse, hvordan unge deltager gennem produktion og deling af indhold i et fysisk museumsrum. Jeg ønsker at bidrage med viden omkring skabelsesprocesser samt om måden hvorpå unge brugere forhandler mening om medier gennem anvendelsen af digitale produktionsopstillinger og gennem anvendelse af brugergenereret indhold fra disse.
Artiklen sætter lys på to aktuelle eksempler på strategier, som ledere i gymnasiet vil bruge for at skabe sig handlerum på de nye betingelser, gymnasie- hhv. selvejerreformen har opstillet, og på de diskurser, lederne trækker på for at skaffe disse strategier politisk legitimitet.
Med udgangspunkt i nyinstitutionel organisationsteori giver dette kapitel et bud på, hvordan man kan forstå de spændinger og paradokser i skolernes organisation, der synes forstærkede efter reformerne, og hvordan de forsøges håndteret af skolerne. Udviklingen peger i retning af en stadig større mangfoldighed i organiseringen af gymnasiet.
Artiklen sætter fokus på, hvordan der med gymnasiereformens tiltag i form af taxameterstyring, selveje og evaluering stilles krav om synliggørelse af såvel undervisningen som resultaterne. Hvilke konsekvenser får det for nutidens lærer?
Artiklen viser, at videndeling, som forudsætning for reformens krav om fagligt udspil, overvejende foregår som udveksling af viden om logistik og metodik, dvs. administrativ og koordineringsviden frem for viden om fag og didaktik.
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
I denne rapport undersøges det, hvordan ledelse og organisering tager nye former lokalt i gymnasiet og VUC efter reformen. Rapporten samler erfaringerne fra et forskningsprojekt, hvor forskergruppen desuden har stillet skarpt på begreber, det blev introduceret i reformen, som teamsamarbejde, fagligt samspil og progression.
Slutevaluering af forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom på Høje Taastrup og Paderup Gymnasium med fokus på blandt andet gennemførselsgrad, støtte, eksamensresultater og videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.