Mette Andresens kommentar til artiklen “Tværfaglige samspil mellem matematik og historie”. Bragt i MONA, 2010 (1).
På tværs – men hvor meget?
Mette AndresenLæs mere →
Mette Andresens kommentar til artiklen “Tværfaglige samspil mellem matematik og historie”. Bragt i MONA, 2010 (1).
Hvor meget fylder dannelsesaspektet i gymnasiets fysikundervisning? I artiklen afdækker Jonas Biørn hvordan fysiklærere på STX forholder sig til spørgsmålet om dannelse.Væsentlige afkast af undersøgelsen inkluderer følgende hovedpunkter: Fysik C undervises ikke med et større fokus på dannelse, end det er tilfældet på de andre niveauer, og der er en markant sammenhæng mellem lærernes interesse forlæsning af reformteksterne og deres arbejde med dannelsesindholdet
Rektor for Tornbjerg Gymnasium Carsten gør i denne analyse status over fagene matematik, fysik og kemi i det almene gymnasium, 5 år efter gymnasiereformen.
Artiklen fremlægger konklusionerne af et studie i hvordan man fremme ægte engageret dialog gennem besøgsdesign på et museum. 65 elevers interaktion med besøgsdesignet blev audio-optaget og undersøgt. Undersøgelsen konkluderer at navnligt autentiske spørgsmål og elevcentreret dialog, har stort potentiale.
Artiklen fremlægger resultater af en undersøgelse af undervisningens påvirkning af elevernes motivation. Gennem 1 år med tværfaglig kemi- og bilogiundervisning er eleverne blevet observeret, interviewet og har udfyldt spørgeskemaer. Valgfrihed, samarbejde og tilhørsforhold fremhæves som betydningsfulde for elevernes motivation
Christian Thune Jacobsens kommentar til Carsten Clausens artikel “Gymnasiereformen – 5 år senere”, som blev bragt i MONA 2010 (3).
Vibeke Axelsen gymmnasielærer ved Egå gymnasium, kommenterer her Carsten Claussens analyser “Gymnasiereformen – 5 år senere”, som blev bragt i MONA 2010, 3.
Marianne F. Mortensen ser et behov for fokuseret forskning i spørgsmålet om hvordan forholdet mellem den lærende og museers læringsmiljøer kan optimeres. I artiklen udvikler hun med udgangspunkt i begrebet prakseologi, et redskab som kan bruges både deskriptivt som et analyseværktøj og normativt som et designværktøj i arbejdet med læring på museer.
96% af elever fra undersøgelsen angiver, at de er tilfredse med at gå på HHX. Det er et af resultaterne fra forskningsprojektet, som undersøger læringsmiljøet på HHX.
Hvilke vanskeligheder har gymnasiefremmede unge i gymnasiet, og hvordan kan man hjælpe dem til bedre at klare udfordringerne? Artiklen bygger på et oplæg på Undervisningsministerens Sorø-møde i 2010.
Artiklen peger på nogle af de samfundspolitiske udviklingstræk, der nu synes at rammesætte dannelsesteoriens problem om forholdet mellem individualitet og socialitet.
Artiklen påpeger at kanondidaktik kan revitaliseres, hvis den tænkes inden for rammerne af en mediedidaktik, der anerkender tidens komplekse medievirkelighed og lægger
vægt på elevproduktion.
Artiklen undersøger konflikter i debatten om gymnasiereformen og argumenterer for at sammenstød ofte skyldes at parterne ikke taler om det samme.
Artiklen præsenterer kort en undersøgelse af gymnasiernes strategi for lærernes efteruddannelse. Undersøgelsen er lavet for Undervisningsministeriet i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening, Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler.
Rapporten opsummerer 28 fagrapporter, som er lavet i forbindelse med projektet “Gymnasiefremmede Elever”. Projektet er samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Artiklen sætter fokus på, hvordan vi gennem en sociokulturel forståelse af læring kan få øje på de store ressourcer, der ligger i bibliotekernes samlinger.
This paper is an inquiry into the practice of what we term ’standard physics laboratory work’ in upper secondary school.
Rapporten samler op på en lang række uddannelsesinitiativer i grundskolen, i overgangen til og
på ungdomsuddannelserne samt på særlige tiltag og tilbud målrettet udsatte unge i f.eks. Ungdommens
Uddannelses-vejledning på jobcentre mm.
I denne rapport sættes der fokus på elevernes baggrund på den 2-årige HF-uddannelse på Frederiksberg HF. Hensigten med rapporten er at beskrive elevernes baggrunde og livssituation samt belyse, hvorledes forskellige baggrunde kan påvirke elevernes trivsel og relation til deres uddannelse på HF Frederiksberg.
Artiklen diskuterer tre centrale problemstillinger: curriculums overordnede mål, curriculums udformning og curriculums indhold.