Formålet med denne afhandling er at belyse hvad der foregår i dansktimerne i det almene gymnasium og hf når lærer og elever sammen fortolker skønlitterære tekster. I kraft af sin udbredelse og hyppighed har denne aktivitet fået noget næsten naturligt og uomgængeligt over sig. Alle ved hvad der er tale om – analyse og fortolkning […]
Det overordnede formål med ph.d.-afhandlingen er at undersøge, hvordan eleverne i det almene gymnasium gennem opgaveskrivning forberedes og forbereder sig til at fortsætte på de videregående uddannelser.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, om der i praksis kan udvikles og gennemføres en undervisningsintegreret og dialogisk evaluering i den gymnasiale undervisning som en systematisk refleksion af undervisningen. Dette gøres empirisk ved en undersøgelse af den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale i 8 gymnasiale klasser.
Afhandlingens sigte er at belyse debatten om karaktergivningen i det danske gymnasium 1958-2000 i relation til begrebet løbende evaluering med henblik på at karakterisere og forstå den aktuelle vægtning af karaktergivningens formative sider.
I artiklen udfoldes problemstillinger om etnografiske metoder i studiet af læring. Spørgsmålet om forskning i skole- og pædagogikudvikling og nye læringsstrategier reformuleres. I forlængelse heraf diskuteres det intensive feltarbejde i relation til EU-projektet CLASP – Creative Learning in a Student Perspective.
Artiklen handler om projektarbejde i det almene gymnasium og fokuserer på, hvordan problemformulering foregår i praksis. Den er baseret på etnografiske undersøgelser i en gymnasieklasse.
Krav om teamsamarbejde medfører, udover en delvis ændring af organiseringen af arbejdet, at lærerne i højere grad må inddrage personlige kompetencer. På denne baggrund sætter artiklen fokus på gymnasielærernes egne opfattelser af de formaliserede samarbejdsrelationer.
Temaet i denne artikel er ledelse i gymnasiet i forbindelse med forandringsprocesser. Der sættes fokus på forholdet rektor/inspektorer – topleder/mellemledere. Er gymnasiet reelt tilført tilstrækkelig ledelseskraft til de ændringer, som ligger i den kommende gymnasiereform?
Artiklen tager udgangspunkt i et pædagogisk eksperiment kaldet den faglige evaluerende lærer-elevsamtale, der integrerer evaluering og undervisning i én arbejdsproces og leverer ‘her og nu’ evalueringer. Formålet er at undersøge den integrerede evaluering som en refleksion af den faglige undervisning.
Artiklen baserer sig på empirisk materiale, der indgik i ph.d.-afhandlingen Organisatorisk læring og lærerprofessionalisme i gymnasiet, 2003. Artiklen tager afsæt i interviewmateriale, hvor lærere formulerer sig om deres professionalitetsforestillinger og om organisatoriske forhold.