Konference: Kickstart til undervisning af en bred elevgruppe

Vi kan skabe stærkere faglige fællesskaber og velfungerende mangfoldige klasserum, hvis vi lytter til den nyeste forskning og lærer af hinanden. Gymnasieforskning og Høje-Taastrup Gymnasium holder stor fælles konference til november for alle i gymnasiesektoren. Chefredaktøren og rektoren forklarer hvorfor.

En langhåret, smågenert nørd med briller, en topambitiøs 3.g’er med perfekte negle og bioteknologi på hjernen og en rap-i-replikken hf’er i træningsbukser. Du kan møde dem alle sammen til en fredagscafé på Høje-Taastrup Gymnasium. Skolen har mere end tyve års erfaring med at skabe fællesskaber, trivsel og faglige resultater for en meget bred elevgruppe. Netop det holder Gymnasieforskning og Høje-Taastrup Gymnasium fælles konference om til november.

”Vi synes, vi har fat i noget af det rigtige, og derfor giver det god mening at fortælle om det, så vores og andre skolers viden og erfaringer kommer i spil. I gymnasiesektoren kan vi godt blive bedre til at lære af hinandens konkrete tiltag og tilgang,” siger skolens rektor Ida Diemar.

Frontløber for elever med diagnoser
Høje-Taastrup Gymnasium var et af de første gymnasier i Danmark, som etablerede klasser for elever med autismespektrumforstyrrelse (ASF). Siden er ASF-klasserne blevet suppleret med en SAFE-linje for unge med særlige behov. SAFE står for struktur, ambition, faglighed og empati. Skolen har løbende udviklet sin egen ASF-pædagogik, som de senere år er udrullet til hele skolen. Ganske enkelt fordi man kunne se, at alle elever kunne have gavn af de didaktiske og pædagogiske metoder og værktøjer. Det er blandt andet disse konkrete erfaringer, som skolens lærere og ledelse i rigt mål vil dele ud af på konferencen.

”Det handler om alt fra den fysiske indretning af klasselokaler og dialogen med den enkelte elev, til hvordan man strukturerer og skærer undervisningen og lektierne til. Vi arbejder meget med stilladsering – både fagligt, og når det handler om elevernes personlige og sociale udvikling og om at skabe fællesskaber. Når eleverne fx skriver store opgaver hos os, foregår meget af skrivningen her på skolen i strukturerede rammer. Sådan gør vi i erkendelse af, at mange af vores elever ikke har mulighed for faglig opbakning fra forældrene derhjemme,” siger Ida Diemar.

Høje-Taastrup har knækket koden
Konferencen foregår den 29. november og hedder ’Stærk gymnasieskole for alle elever’. Den kommer foruden praksisnær viden og konkrete pædagogiske og didaktiske værktøjer til at byde på både indblik i den nyeste forskningsviden om at skabe mangfoldige klasserum og faglige fællesskaber. Netop det, som en stor del af indholdet i magasinet Gymnasieforskning handler om. Chefredaktør Peder Holm-Pedersen siger:

”Konferencen ligger i direkte forlængelse af, hvad Gymnasieforskning er sat i verden for at gøre: At formidle forskningsviden, som er relevant for gymnasiesektoren, og at være med til at sætte den viden i spil i praksis – gerne helt ude i det enkelte klasselokale. Vi vil gerne være med til at udvikle sektoren til gavn for ledere, lærere og ikke mindst elever,” siger Peder Holm-Pedersen.

Gymnasieforskning er hvert år i kontakt med en lang række forskere og skoler, og den viden, der kommer herfra, vil magasinet gerne have til at flyde endnu friere på skolerne.

”Vi ved, at rigtig mange skoler er i fuld gang med at håndtere det her elevlandskab med stadigt større diversitet. Der er gang i en masse interessante tiltag på skolerne. Vi vil gerne være med til systematisk at opsamle og formidle de udfordringer og løsninger, som skolerne – og forskningen – har. Og her er en konference første skridt på vejen,” siger Peder Holm-Pedersen.

Han ser store fordele i at afholde konference i fællesskab med Høje-Taastrup Gymnasium.

”På Gymnasieforskning har vi overblik over en masse forskningsviden, som er relevant for gymnasiesektoren, men stærk praksisviden er helt afgørende for at komme i mål. På Høje-Taastrup Gymnasium har de prøvet kræfter med at drive mangfoldig skole i over 20 år og har udviklet ASF-didaktikken, som de bruger med succes på mange elevtyper. Kigger man på, hvor mange af deres elever, der fortsætter på en videregående uddannelse, ligger de langt over gennemsnittet. De er en skole, som kan noget i praksis på det her område, som det er værdifuldt at få delt,” siger Peder Holm-Pedersen.

Både for lærere og ledere
Konferencen henvender sig både til lærere og ledere fra alle dele af gymnasiesektoren – altså både stx, hf, hhx, htx og eux. Håbet er, at man vil tage flere af sted fra samme skole, gerne både fra lærergruppen og ledelsen. Der vil både være workshops målrettet ledere og undervisere.

”Spørgsmålet om, hvordan vi skaber faglige fællesskaber i de mangfoldige klasserum, som er et faktum i dag, er altomfattende. Det er en udfordring, som hverken kan løses rent fagligt i klasserummet, rent ledelsesmæssigt eller ved at sætte ind socialt. Der skal skrues på alle niveauer, og derfor håber vi, at skolerne også vil deltage med både repræsentanter for lærere og ledelse,” siger Peder Holm-Pedersen.

For ja, det er en udvidet opgave for både læreren, teamet og ledelsen, når man skal have en bred elevgruppe godt i mål, pointerer rektor Ida Diemar.

”Vi har et udvidet teamsamarbejde hos os. For teamet omkring klassen er bedst til at finde løsninger. Så lærerne har både ansvar, frihed og støtte til at finde de rigtige løsninger for eleverne. Og så står vi som ledelse med det samme klar, hvis der er sociale, personlige eller faglige problemer hos elever, hvor der er brug for en ekstra indsats. Vi har organiseret os, så vi kan handle lynhurtigt, hvad enten det handler om udvidet faglig støtte, specialpædagogisk støtte eller om en disciplinærsag,” forklarer Ida Diemar.

Midler mod minoritetsstress
Skolen har målrettet fokus på både elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og bruger mange ressourcer på at skabe fællesskaber, så alle føler, at de hører til.
”Vi har fokus på, hvad der skal til, for at den enkelte elev lykkes. Det er en central læreropgave at hjælpe med at skabe rammer for og stilladsere fællesskaber. Vi har et årshjul for fællesskabende aktiviteter, hvor lærerteamet støtter eleverne i at lave arrangementer både i klassen og på tværs. Vi har mange års erfaring med at skabe fysiske og kognitive rammer for læring, så eleverne hurtigt finder sig til rette på skolen. Mange af vores elever har minoritetsstress. De føler, at de er anderledes og bliver set på som anderledes. Mange af dem har en masse oplevelser med i bagagen af ikke at passe ind – hvad enten det er, fordi de har meget høj IQ, opfører sig anderledes, eller fordi de har anden etnisk baggrund end dansk.”

Nyt fælles netværk
Ambitionen er, at konferencen i november også munder ud i, at der bliver skabt et nyt netværk for interesserede skoler. Der er tale om et skolenetværk, hvor både repræsentanter fra skolens lærere og ledelse kan deltage.

”Det her er en stor og kompleks dagsorden, og derfor er det afgørende, at både lærere og ledelse er med til at finde løsningerne. Gymnasiesektoren har en bunden opgave og et fælles ansvar for at udvikle skoler og undervisning, som alle elever har mulighed for at deltage i. Der er meget at vinde ved, at skoler mere systematisk og vedholdende over tid deler deres erfaringer – blandt andet i et netværk,” siger Peder Holm-Pedersen.

Gymnasieforskning vil være med til at facilitere og kvalificere netværket, blandt andet ved at sørge for, at der bliver inddraget relevant forskning og forskningsperspektiver undervejs, lover chefredaktøren, der godt ved, at tiden kan være knap på skolerne.

”Vi ved, at skolerne har hæsblæsende travlt. Derfor kan Gymnasieforsknings bidrag til netværket også være at være med til at kortlægge skolernes udfordringer og erfaringer og sørge for, at løsningerne og den forskningsviden, vi har, bliver delt på tværs – i første omgang i netværket,” siger Peder Holm-Pedersen.