Elever i danske gymnasier kan være født vidt forskellige steder i verden, og netop elever med forskellig etnisk baggrund har fyldt debatten om danske gymnasier. Her er der ofte fokus på forskelle, men når det kommer til deltagelse i undervisningen og en række andre faktorer, som har betydning for elevernes faglighed, er der ikke nævneværdig forskel på gymnasie elever, der er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. De vil både lære og være en del af det sociale liv. Sådan lyder den overordnede konklusion på en særkørsel af landets hidtil største datasæt om, hvordan gymnasieelever oplever at gå i gymnasiet. Disse data giver altså ikke noget undervisningsmæssigt argument for at dele gymnasielever efter etnisk oprindelse, som det har været foreslået, fortæller Ane Qvortrup, der er ph.d. og lektor i uddannelsesvidenskab og almendidaktik ved Syddansk Universitet og leder af projektet bag det store datasæt.

Download PDF →

Fakta

Titel: Interview med Ane Qvortrup og Bolette Moldenhawer.
Forfatter: Mikkel Kamp
Institution: Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet & Institut for Medier, Erkendelse, og Formidling, Københavns Universitet.
Udgivelse: Gymnasieforskning(13), s. 33-35
Genre: Formidlingsartikel
Omfang: 4
Årstal: 2018