Vil du lære dine elever at lytte, argumentere og sætte ord på deres tanker, er det nødvendigt at vinke farvel til den traditionelle lærerrolle og træde ind i det dialogiske rum som nysgerrig, neutral og spørgende facilitator, fortæller lektor i filosofi, Caroline Schaffalitzky.
Forskningsprojektet har haft fokus på de beslutningsprocesser, der fører til frafald blandt unge voksne, samt implementering
og forankring af bæredygtige strategier og metoder til fastholdelse. Resultaterne peger blandt andet på, at elevernes beslutninger om at blive eller holde op på uddannelsen er en proces, der har flere forskellige former. Formen er bestemt af et komplekst samspil af skoleinterne forhold. Ændring af en eller flere af disse forhold kan ændre sandsynligheden for, at eleverne vil gennemføre uddannelsen.
Erfaringsopsamlingsrapporten fremlægger kort resultaterne fra ”Relations- kompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK- projektet). Blandt andet erfares det, at projektet har skabt en ændring i lærernes tænkning. Lærerne oplever blandt andet, at forskere og kollegaer ser noget andet i undervisningssituationen end de selv gør og, at både udvekslingen og observationen er givende.
Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.
Læringserfaringsbogen fra projektet “Relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) indeholder to dele. I den første del præsenterer forskningsleder, Lea Lund, den teoretiske og metodiske ramme for projektet. I bogens anden del deler ROK-projektets lærere ud, af deres erfaringer fra projektet og giver gode råd til andre gymnasielærere.
Denne baggrundsrapport fremlægger de kvalitative data i “Relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og er således yderst datatung. Nærværende rapport udgør baggrunden for erfaringsopsamlingsrapporten. Herved gives læseren et indgående blik i projektet i sin helhed både dybde og breddemæssigt. Man kan med fordel læse erfaringsopsamlingsrapporten, hvis man blot søger et kort overblik, og så evt. herefter dykke ned i denne dybdegående baggrundsrapport.
Ditte Winther-Lindqvist har særligt fokus på lærerens rolle, når unge elever oplever at have alvorlig sygdom tæt inde på livet. De unge oplever at stå i et ulideligt dilemma mellem skole- og familieliv og det hjælper, konkluderer Ditte Winther-Lindqvist, at læreren er opmærksom på den unges hjemmesituation og spørger ind til eleven.
I temaet kan man blandt andet læse, at den digitale dannelse skal lægges ind i curriculum i gymnasiet. Det er nemlig den bedste vej til at rette op på internettets slagsider som fake news og digital mobning, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
En undersøgelse foretaget i forbindelse med ‘Åben og Rolig for unge’, et kursus for unge med stress, viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Ifølge eleverne er det, som blandt andet stresser i gymnasiet, konstante høje krav, hvor de skal præstere både i skriftlige afleveringer og ved at forberede sig til og deltage i undervisningen, så mange af dem ofte må tage natten til hjælp for at nå det hele.
Virker de mange tiltag til at motivere unge til at tage en ungdomsuddannelse efter hensigten? I forskningsrapporten samler forskergruppen trådene fra deres ‘udviklingseksperimentarium’, hvor man i fællesskab udviklede motivationsskabende tiltag, som blev efterprøvet på både gymnasieskoler og erhvervsskoler. Gruppen slår ned på to overordnede interessepunkter, kønsfordeling på ungdomsuddannelserne og elevernes motivation for at uddanne sig.