Vi skal ud over den polariserede diskussion om, hvorvidt det er skolens eller drengenes egen skyld, at de får lavere karakterer
end pigerne. Ane Qvortrups forskning giver en række bud på, hvad gymnasielærere kan gøre her og nu for at komme uligheden til livs.
Jens Anker-Hansen & Maria Andrée’s analyse af, hvordan de studerende arbejder sammen om specifikke fagfællebedømte opgaver har vist, at det er vigtigt at forholde sig til, hvordan de studerende oplever formålet med opgaverne. Særligt vigtigt er det at give de studerende de fornødne værktøjer til at kunne arbejde sammen om peer feedback i grupper. Det har også potentialet til yderligere at udvikle elevens egen oplevelse af, hvor godt man egentligt har forstået en given opgave.
Elektronisk feedback giver både lærere og elever bedre overblik og styrker deres tro på effekten af feedback. Sådan lyder nogle af Hanne Wacher Kjærgaards pointer
på baggrund af hendes ph.d-afhandling om elektronisk feedback.
Artiklen fokuserer på, hvilke oplevelser og erfaringer om evaluering 1. g elever bringer med fra folkeskolen, og hvilke forventninger de har til evaluering i gymnasiet. Der fokuseres på at finde ud af, om folkeskolens evalueringspraktikker har betydning for elevernes tilgang til formative og summative evalueringsaktiviteter i gymnasiet.
Der er behov for at udvikle gode teoretiske begreber om feedback. Det fastslår forsker Preben Olund Kirkegaard i artiklen. Han kommenterer yderligere, at ved at fremlægge 3 tilgange til feedback er bolden givet op til at forstår kompleksiteten ved feedback i praksis. Hvilken form for feedback der skal gives afhænger af elevernes udvikling, opgaverne og tidspunkter i forløbet.
Denne bog undersøger, hvad bedømmelser betyder for elevers læringsorienteringer, deres deltagelse i undervisningen og læringskulturen på henholdsvis handelsgymnasiet, det almene gymnasium, hf og erhvervsuddannelserne. Formålet er at undersøge og belyse, hvad forskellige bedømmelsespraksisser betyder for de unges læringsorienteringer og læringskulturen på uddannelserne.
Eleverne rykker sig tydeligt, når lærer og elever i fællesskab udvikler mål og kriterier for, hvad en god tekst, et godt oplæg eller en god rapport er. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra SDU har fulgt lærere og kursister på fire VUC’er.
Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
Rapporten undersøger hvad der har betydning for, om feedback og evaluering styrker elevernes læring, og hvordan lærerne kan arbejde med feedback som en integreret del af undervisningen. Vidensopsamlingen er et handlingsanvisende og kondenseret oprids af hovedpointer fra forskningen suppleret med konkrete eksempler fra relevant udviklingsarbejde på området. Sigtet er, at opsamlingen på den måde kan udgøre et vidensgrundlag for lærernes arbejde med at integrere virkningsfuld feedback til eleverne i den daglige undervisning.
Højst seks, fokuserede spørgsmål med enkle svarmuligheder giver gymnasielærere indblik i, om deres elever arbejder som ønsket og tager nye læringsformer til sig. Ifølge lektor Ane Qvortrup kan de såkalte small measures kombinere store data med små data fra hverdagens konkrete praksis.