Esben Dalsgaard undersøger, hvordan medskabelse har potentiale til at styrke undervisningen i litterære værker. Klassen læste Inger Christensens alfabet, og elevernes bidrag åbnede for helt nye fortolkninger af det svært tilgængelige værk.
Denne publikation er et af resultaterne af DiDaK-projektet (2017- 2019). Projektet har titlen “Digital Dannelse og Kompetence- udvikling” og er foranlediget af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med gymnasiereformen, der blev indgået aftale om 3. juni 2016, med ikrafttrædelse fra skoleåret 2017-2018. Publikationen tager udgangspunkt i det desk-research-arbejde, som blev udviklet i begyndelsen af DiDaK-projektet […]
Rapporten konkludere blandt andet: ‘DUFA-projektet viser, at det fagligt kan give mening og udbytte at understøtte undervisning digitalt. Man kan opnå en tidssvarende undervisning, en undervisning der
strukturelt kan støtte sig på de digitale mediers kapacitet for deling, samskrivning, procesfeedback, skriftlig interaktion, lagring, genfinding, søgning, kildekritik, udtale af opslagsord mv.
Denne undervisning kan der samtidig argumenteres for kan hjælpe med at subjektivere eleverne på en dannelsesbaseret måde til at blive duelige og kritiske borgere i det nu også digitaliserede samfund.
På den anden side viser det sig vanskeligt at inkorporere en almendannelse, der tilstrækkeligt adresserer et digitaliseret samfund i de digitalt understøttede forløb.
I Projekt Grøn Generation skulle 2 koordinatorer fra hver af 10 kommuner udvikle en UBU-fremmestrategi over en periode på 3 år. Evalueringen havde fokus på kommunernes proces og på hvilke forandringer, der blev skabt i kommunerne gennem arbejdet med UBU-fremmestrategien.
Steen Beck undersøger selvdannelse i ungdomskulturer med afsæt i den populære og aktuelle tv-serie Skam. I artiklen slår han ned på hvordan serien tematiserer forholdet mellem individ og gruppe i et dannelsesperspektiv.
Eleverne skal rustes til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. Det indebærer blandt andet, at eleverne skal udvikle digitale kompetencer og dannes til at indgå i digitale fællesskaber.
Rapporten søger i første omgang, at danne overblik over hvad begreberne digital dannelse og digitale kompetencer indeholder.
Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.
Vi taber en vigtig dannelsesmæssig dimension, hvis vi ikke tager udfordringen med fremmedsprogenes position i uddannelse op til genovervejning, mener Bodil Due. Hun kalder på et tværinstitutionelt samråd, hvor man diskuterer sprogfagenes didaktik med henblik på, at kunne uddanne elever som borgere, ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.
Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler på kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sproglærende og give dem stemme.
På baggrund af undervisningsministeriets indsatsområde “Internationalisering i gymnasiet”, samler forskerfølgegruppen i denne rapport både erfaringerne fra hvert skoleprojekt og desuden de perspektiver og tematikker som har manifesteret sig på tværs af projektet helhed.