Artiklen undersøger teamsamarbejdets positionering af lærerne i forbindelse med forventninger om større frihed og øget selvledelse samt den nye type styring, som følger med teamsamarbejde.
På baggrund af en analyse af et møde mellem fire teamkoordinatorer i et handelsgymnasium stille artiklen spørgsmålet om, hvorvidt man kan lede uden at være leder, dvs. i hvor høj grad disse teamkoordinatorer faktisk kan siges at være i stand til at træffe beslutninger om og gennemføre noget essentielt sammen med deres studieretningsteam, eller om den reelle beslutningskompetence stadig ligger hos skoleledelsen og måske endda er blevet styrket gennem dannelsen af lærerteam.
Hvordan kan eleverne bidrage til at udvikle klasseundervisning i de naturvidenskabelige fag? Artiklen beskriver et fremtidsseminar hvor 29 gymnasieelever udarbejder forslag til forbedringer af form og indhold i fagene matematik, it, naturvidenskab og teknologi. Artiklen anbefaler afslutningsvist en højere grad af elevinddragelse i udviklingen af undervisningen.
Artiklens forfatter beskriver i denne artikel, hvilke organisatoriske ændringer som er nødvendige for at realisere gymnasiereformens intentioner. Der skal etableres en ny balance mellem en stærk fagprofessionalisme og en ny skoleprofessionalisme, hvor helhedssynet præger både skolens læreplaner og undervisningen i fagene.
Afhandlingen stiller spørgsmålet, hvordan modstand mod forandringspresset efter gymnasiereformen i 2005 kan analyseres som et fænomen, der udspringer af særlige forhold omkring skoleorganisation og lærerarbejde.
Rapporten indeholder en evaluering af økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx og er gennemført i perioden juni 2001 til juni 2002. Evalueringen undersøger kvaliteten i undervisningen med særligt fokus på blandt andet arbejdsformer, progression og sammenhæng mellem fagene.