Hvordan håndterer danske og italienske unge skiftet fra at skrive på Facebook til at skrive stile? Det er et af de spørgsmål Lene Rotne stiller i sin afhandling. Hun peger blandt andet på, at man i Danmark kunne lære noget af det italienske skolesystem og omvendt. Man kunne med fordel ændre skriveprocessen i de danske skoler, så det at skrive en stil mere fik karakter af en proces.
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.
Hvordan udvikler Amalie sig skriftligt fra folkeskole til gymnasium? I dette abstract fremlægges den anvendte teori og data til besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Elever bliver i dag skolet i at skrive tekster, der passer til verden af i går med redskaber, som passer til verden af i dag, fastslår Christoffersen i sin afhandling, som undersøger de udfordringer, de unge møder, når de skal tilegne sig normer og konventioner for lange, sammenhængende tekster.
Skriftsproget lider ikke i det papirløse samfund. Tværtimod er eleverne opmærksomme på og gode til at skelne mellem situationer, der kræver medialiseret skrift, og situationer der kræver trykbar skrift.
Læs fire artikler om skriftlighed fra magasinet Gymnasieforskning nummer 9.
I denne artikel, peger forfatteren på en diskrepans mellem opgaveformuleringer og elevernes læring. Artiklen foreslår at løsningen kan findes i et fokus øget på stilladsering i elevopgaver.
Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.