Skal de gymnasiale uddannelser ud af den motivationskrise, de gennem et årti har befundet sig i, skal skolen lære eleverne såkaldte mestringsstrategier, der sætter dem i stand til også at gøre noget, de ikke har lyst til. Det mener motivationsforsker Dorte Ågård. Læs artiklen fra Magasinet Gymnasieforskning (19).
Virker de mange tiltag til at motivere unge til at tage en ungdomsuddannelse efter hensigten? I forskningsrapporten samler forskergruppen trådene fra deres ‘udviklingseksperimentarium’, hvor man i fællesskab udviklede motivationsskabende tiltag, som blev efterprøvet på både gymnasieskoler og erhvervsskoler. Gruppen slår ned på to overordnede interessepunkter, kønsfordeling på ungdomsuddannelserne og elevernes motivation for at uddanne sig.
Der er ikke et modsætningsforhold mellem at være styrende og have god kontakt til eleverne, forklarer forsker Dorte Ågård, der i et forskningsprojekt med 24 hf-lærere har arbejdet teoretisk og lavpraktisk med klasseledelse.
Ungdomsforskerne Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen tager pulsen på VUC og hf i Nordjylland. De fokuserer på problemstillinger som uddannelsessystemet generelt oplever, såsom fravær, fastholdelse og motivation og sætter det i relation til kursisternes egne beskrivelser og oplevelser.
Hvordan påvirker det, der sker i undervisningen, gymnasieelevers motivation? Dette casestudie, der er gennemført i to erhvervsgymnasiale 3.gklasser, undersøger betydningen af arbejdsformer, bevægelse og struktur i undervisningen.
Gymnasiet tænkt forfra var et treårigt projekt, der involverede seks gymnasier. Projektets formål var at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udvikler nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære.
Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet fremlægger i denne
midtvejsrapport resultaterne af evalueringen af de første 21 måneder af projektet
Gymnasiet tænkt forfra.
I teksten gengives hovedkonklusionerne fra projektet Gymnasiet tænkt forfra, som arbejder med elevernes motivation.
Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?
Rapporten afslutter projektet “Gymnasiefremmede elever”, som er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier. Rapporten undersøger, hvordan lærerens udvælgelse af indhold, valg af arbejdsformer og begrundelse af undervisningen påvirker elevernes motivation.
Rapporten præsenterer en undersøgelse af de faktorer i undervisningen, som skaber interesse hos eleverne. Resultaterne er baseret interviews og observation af elever og lærere på tre skoler.
Hvilken rolle spiller lektier i virkeligheden? Kapitlet undersøger diskrepansen mellem ideale forestillinger om lektiers gavnlige betydning og den realitet, der eksisterer på mange skoler, nemlig at en del elever enten ikke laver lektier eller forholder sig meget selektivt til disse.
Kronikken argumenterer for, at et nyt fokus på klasseledelse og på positive relationer mellem lærer og elev kan styrke gymnasieelevernes motivation og koncentration.
Denne rapport retter en velfortjent opmærksomhed mod hf på VUC. Generelt har de unge og ældre kursister der har befolket hf uddannelserne ikke været genstand for stor opmærksomhed i forskningsverdenen. Det er denne rapport med til at rette op på.
Artiklen fremlægger resultater af en undersøgelse af undervisningens påvirkning af elevernes motivation. Gennem 1 år med tværfaglig kemi- og bilogiundervisning er eleverne blevet observeret, interviewet og har udfyldt spørgeskemaer. Valgfrihed, samarbejde og tilhørsforhold fremhæves som betydningsfulde for elevernes motivation
This report presents the results of the evaluation from an international perspective of Mathematics at levels A and B in the upper secondary education programmes HTX (higher technical examination) and STX (the general upper secondary programme) in Denmark. The evaluation was commissioned by the Danish Ministry of Education.
I denne rapport gennemgår vi de forskellige temaer der går igen i unges forklaring af deres frafald, for at finde ud af om det er muligt at fjerne nogle af de årsager, der er til at de unge falder fra uddannelsen. Vi starter med at tage fat i de temaer hvor de unge retter deres kritiske blik mod skolen. Derefter tager vi fat i to meget dominerende problematikker, nemlig ’dårlig økonomi’ og ’personlige problemer’.
Teksten er kapitel 7 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet samles der op på hovedtrækkene i bogens analyse og peges kort på nogle af de handlemuligheder, der findes for de aktører, som har magt og indflydelse til at gøre noget: Lærerne,
skolens ledelse og politikere og embedsmænd.
Artiklen beskriver en cyklus gældende for alle fag, hvor gode undervisere motiverer elever til at uddanne sig til et så tilstrækkeligt højt niveau at de selv kan undervise. Der inddrages et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten)
knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres.
Denne afhandling bygger på en empirisk funderet historie om, hvordan gymnasielever fra forskellige
klassetrin har modtaget Videnskabsteaterforestillingen Den Magiske Kugle og er blevet sat i en tilstand af interesse, så opmærksomheden blev skærpet og de narrative erkendelsesmekanismer blev igangsat.