Gymnasieforskning.dk  samler og formidler forskning i de gymnasiale uddannelser på tværs af danske forskningsinstitutioner. I databasen samler vi dansk forskning, rapporter, artikler, mv, om de gymnasiale uddannelser. Adgang til databasens megen forskning er gratis.

Gymnasieforskning.dk udgiver også magasinet Gymnasieforskning. I journalistisk bearbejdede artikler præsenterer magasinet ny og aktuel forskning om aktuelle problemstillinger og udfordringer på en praksisnær og –relevant måde. Magasinet udkommer tre gange årligt.

Et samlet skoleabonnement til alle skolens ansatte koster kr. 7.500,- årligt.

Vi vil meget gerne have dit input og høre, hvad du, som bruger og læser, synes om både magasin og database og hvilke konkrete udfordringer, du mener, at der bør sættes fokus på. Du kan enten skrive til Gymnasieforskningredaktionen@gymnasieforskning.dk eller på vores Facebookside. På Facebooksiden præsenterer vi også løbende den seneste forskning, der er blevet gjort tilgængelig i databasen. Her kan man dele og anbefale relevant forskning til kolleger

Gymnasieforskning.dk udgives af:

Marianne Abrahamsen er stifter og udgiver af Gymnasieforskning.dk. Hun er cand.mag., ph.d., tidligere gymnasielærer og rektor, ansat på Syddansk Universitet som forsker og som underviser på masteruddannelsen i gymnasieledelse.
Email: marianne@gymnasieforskning.dk

Peder Holm-Pedersen er stifter og udgiver af Gymnasieforskning.dk og ansvarshavende redaktør på magasinet Gymnasieforskning. Han er cand.mag. i filosofi og ansat på Syddansk Universitet, hvor han er i gang med et ph.d.-projekt om pædagogikum-uddannelsen. Peder Holm-Pedersen har gennem flere år arbejdet med forskningsformidling inden for uddannelse og pædagogik.
Email: peder@gymnasieforskning.dk

Ida Hoffmeyer Marquard er cand. mag i Moderne Kultur og Kulturformidling. Hun er tilknyttet Gymnasieforskning som projektansat blandt andet med ansvar for udvikling og vedligeholdelse af databasen.
Email: ida@gymnasieforskning.dk