Der produceres i dag danske studenter der aldrig nogensinde har modtaget undervisning i kemi. Dette er et resultat af folkeskolens og gymnasiets frie valg. Som finansminister må det være en bet at konstatere at stx-reformen har resulteret  i at gsk-suppleringen har givet skatteyderne en årlig ekstraregning på over 1 milliard kroner, og samtidig fører dette til længere uddannelsestid stik imod en af regeringens målsætninger. Hvis der skal drages en vigtig konklusion ud af CC’s artikel, så er det bemærkningen i hans abstract om de endnu større udfordringer der venter hele uddannelsessystemet – sagt med andre ord: Patienten er dødssyg: 1.

Taxametersystemerne fører til at kvaliteten nedjusteres på bekostning af kvantiteten. Lærermanglen i de hårde naturvidenskabelige fag kan medføre at det faglige niveau vil blive sænket markant. 2. Begge forhold er en bombe under Danmarks fremtid. Vi kan kun håbe på at der kommer et skift i uddannelsespolitikken, men det er svært at få øje på den politiker der har format og indsigt til at rette op på dette!

Carsten Claussens oprindelige artikel kan læses her.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Årstal: 2010