Elever i danske gymnasier kan være født vidt forskellige steder i verden, og netop elever med forskellig etnisk baggrund har fyldt i debatten om danske gymnasier. Her er der ofte fokus på forskelle, men når det kommer til deltagelse i undervisningen og en række andre faktorer, som har betydning for elevernes faglighed, er der er ikke nævneværdig forskel på gymnasieelever, der er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. De vil
både lære og være en del af det sociale liv. Sådan lyder den overordnede konklusion på en særkørsel af landets hidtil største datasæt om, hvordan gymnasieelever oplever at gå i gymnasiet. Disse data giver altså ikke noget undervisningsmæssigt argument for at dele gymnasieelever efter etnisk oprindelse, som det har været foreslået, fortæller Ane Qvortrup, der er ph.d. og lektor i uddannelsesvidenskab og almendidaktik ved Syddansk Universitet og leder af projektet bag det store datasæt.

”Eleverne er blandt andet blevet spurgt, om de var glade for at gå i folkeskolen, om de er glade for gymnasiet,
om de kan koncentrere sig, hvordan de klarer sig, og hvordan de oplever det sociale og det psykiske miljø. Generelt har vi i vores uddannelsessystem aldrig differentieret på grund af etnicitet. Havde der været store forskelle i forhold til deres hensigter med at gå i gymnasiet eller deres måde at indgå i læringsaktiviteter, kunne det måske være et argument for at dele elever op efter etnicitet, men der er ikke nogen signifikant forskel – hverken i forhold til sociale eller faglige aktiviteter,” siger Ane Qvortrup.

Download PDF →

Fakta

Årstal: 2018