Mødet med eleverne begynder allerede, inden du træder indi klasselokalet. Alligevel overvejer de færreste, hvordan de iscenesætter deres fag, sig selv og forholdet til eleverne gennem beskeder i Lectio. De tidligere kolleger Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard fra Midtfyns Gymnasium har i deres masterspeciale opdaget nye muligheder for at arbejde mere bevidst og didaktisk med at formulere lektieanvisninger.
Professor Nikolaj Elf diskuterer undervisningskvalitet i Kvalitet i undervisningen – hvad forstår vi egentlig ved det? Diskussionen om kvalitet i undervisningen har været på dagsordenen i den politiske debat, men hvad er god undervisning, og hvilke kriterier kan man stille for den gode undervisning? I artiklen søges spørgsmålene besvaret ved at præsentere undersøgelser og forskningen på området.
I artiklen skriver Nikolaj Elf blandt andet om de problemer der kan opstå med den manglende fagdidaktiske forskning: ‘Når jeg underviser på Master i gymnasiepædagogik, og vi når til tredje modul, som handler om Fagdidaktik, almendidaktik og samspilsdidaktik, er der mange studerende der gerne vil undersøge en fagdidaktisk problemstilling. Det kan fx være om mediefaget, som den nuværende fagkonsulent ønskede, da hun var masterstuderende. Hun spurgte, hvad der allerede fandtes af forskning inden for gymnasiefaget – hun skulle jo lave et state of the art. Til det kunne jeg hurtigt svare: ’Ingen. Du er på jomfrueligt land’. Sådan er det med en lang række mellemstore eller mindre gymnasiefag på B- og C-niveau.’
Denne rapport samler undersøgelsen af fagudviklingen på gymnasieskolen over de sidste 50 år. Produktet af arbejdet er både en analyse af udviklingen i fagligheden i Matematik A, Fysik A, Dansk A og Engelsk A i stx og en tværgående og fire fagspecifikke analysemodeller, der kan anvendes fremadrettet til at undersøge faglighedens fortsatte udvikling forståelse og beskrivelse af den faglige progression fra grundskolen til det videregående universitetsniveau på baggrund af et fælles sprog om elevens faglighed. En fælles tilgang hos grundskole, gymnasium og videregående uddannelse kan bidrage til forståelse for sammenhænge og transition.
Afhandlingen sætter ud for at bidrage til forskning inden for digitale skriveredskaber og digital læring. Den tager afsæt i området, ved at identificere de kognitive og metakognitive fremmedsproglige læsestrategier, som studerende anvender, når de læser på mobilen eller tabletten.
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
I artiklen gennemgåes tre almindelige modeller til analyse af kultur i læremidler i sprogfagene, hhv. indholdsanalyse, interkulturel analyse og magtanalyse, med henblik på at opnå en forståelse af læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.
The aim of this article is to call for research that focuses specifically on how
teachers make use of various kinds of evidence or data in their teaching practice.
Although the authors identify with some of the critics of the evidence-based teaching
movement, they argue that, by acknowledging the unique character of the teaching
profession, the discourse on evidence can be fruitfully integrated within the daily
life of schools. In this article, they suggest two broad questions which can help
guide future research into teachers’ use of evidence and data in their professional
practice.
According to Gert Biesta, the main problem with the idea of turning education into an
evidence-based or evidence-informed profession is that it relies on a quasi-causal conception of education, one in which the acts of educators are seen as causes that in some way bring about or produce effects on the side of the students.
In this article, the authors point to the different notions evidence in the evidence-based education. They introduce the following tracks in the understanding of the notion of evidence: The experimental track, the critical track, and finally the pragmatic track.
I denne artikel, peger forfatteren på en diskrepans mellem opgaveformuleringer og elevernes læring. Artiklen foreslår at løsningen kan findes i et fokus øget på stilladsering i elevopgaver.
Det har vist sig at være svært, at få fagdidatikken solidt intergreret i teopæd-opgaverne. Og det er vigtigt, fordi kandidaterne i teopæd-opgaven også skal tale om fag fra en fagdidaktisk vinkel. Hobel tager fat på den fagdidaktiske udfordring.
Artiklen viser, at videndeling, som forudsætning for reformens krav om fagligt udspil, overvejende foregår som udveksling af viden om logistik og metodik, dvs. administrativ og koordineringsviden frem for viden om fag og didaktik.
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
Artiklen er en respons til tre af artiklerne i CURSIV 2012 (9) skrevet af Frederik Pio, Nikolaj Elf og Frede V. Nielsen.
Artiklen er en respons på Frede V. Nielsens artikel Fagdidaktik som integrativt relationsfelt (CURSIV 2012, 9) og har særlig fokus på fagdidaktikkens autonomi og på fagdidaktikkens indholdsbestemmelse, som den diskuterer nærmere ud fra Wolfgang Klafkis begreb om kategorial dannelse
Artiklen skitserer tre diskurser eller tre måder at tale om fagdidaktik på: fagdidaktik som videnskab, fagdidaktik som politisk diskurs og fagdidaktik som praksisvejledning. De tre diskurser afspejler forskellige opgaver og funktioner som fagdidaktik kan kvalificere i forhold til den pædagogiske forskning og virksomhed. Fagdidaktik har ikke en entydig opgave og funktion. Dens opgaver afhænger af, hvem der formulerer en fagdidaktik, hvem der bruger en fagdidaktik og hvordan fagdidaktik bruges. De forskellige fagdidaktiske diskurser beskrives i det følgende ud fra følgende kriterier: formål, funktion og repræsentation.
Artiklen er en respons på Nikolaj Frydensbjerg Elfs: Giver det mening at forske i kulturfag? På vej mod et studie af skrivning i dansk og engelsk i gymnasiet. Gennem denne kritik søger Karen Borgnakke at vise hvordan fagdidaktiske forskningsprojekter i disse år vender sig mod hhv. de filosofiske, psykologiske og sociologiske positioner, samt påpege mangler og uklarheder i uklarhed i de grundlæggende begreber og de forskningsmæssige forankringer af ate-of–the-art didaktisk forskning.
Artiklen er en respons til Aase Ebbensgaards og Torben Spanget Christensens artikler i CURSIV 2012, 9 og undersøger udvekslingen mellem fagene samfundsfag og historie.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.